EL: Sådan gør vi registreringsafgiften mere grøn
TRANSPORTDEBATTEN: Det er stadig langt billigere end før at være bilist, målt på, hvor lang tid man skal arbejde for at finansiere sit bilejerskab og sin bilkørsel, skriver Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten.
Af Henning Hyllested
Transportordfører, Enhedslisten
Vi skal ikke mange år tilbage før provenuet på registreringsafgiften var på 24 mia. kr. I dag er den faldet til ca. 14 mia. kr.
Selvom bilsalget er flyttet i retning af mindre biler med lavere afgift, er langt den væsentligste forklaring på de 10 mia. kr. årligt, som registreringsafgiften er faldet med, at der i 2007 blev gennemført en række markante lempelser i afgiften.
Normalt udløser fradragslempelser og tilskud i denne størrelsesorden enorm debat i medier og befolkning. 10 mia. kr. i eller ud af statskassen årligt i transportsektoren er rigtig mange penge.
Tag fx Togfonden, der ”kun” handler om 2-2,5 mia. kr. om året. Den har alle danskere hørt om og en mening om. Men en ændring af skalaknækket og nye fradrag i registreringsafgiften er usexet for medierne og kan stort set foregå i ubemærkethed, fordi de færreste journalister kan gennemskue dette komplicerede regelsæt – og dermed konsekvenser af ændringerne.
Derfor opstår der heller ikke nogen debat om, hvorvidt disse milliardbeløb måske kunne gøre større nytte, hvis de bruges andre steder.
Udhuling
En rapport fra analysecentret CASA satte imidlertid i 2012 fokus på registreringsafgiften og de mange underlige og forældede fradrag, som gennem tiderne er indført og til stadighed udhuler statens indtægter fra afgiften.
Fx kan man spørge: Hvilken samfundsværdi har vi af, at staten årligt betaler 250 mio. kr. i støtte til, at nye biler har installeret en bilradio? Hvorfor skal bilejeren ikke selv betale? Ved at fjerne dette forældede fradrag kunne vi eksempelvis i stedet oprette en ny trafikpulje på 1 mia. kr. over 4 år.
Den kunne fx finansiere en ny cykelpulje, der med 200 mio. kr. årligt kan fremme vilkårene for cyklister markant. Endvidere kan de resterende 50 mio. kr. støtte et trængselsbekæmpende program, der fremmer samkørsel, delebiler, parker&rejs m.m. Det er et politisk valg. Hvad vil regeringen helst fremme?
Jeg kan også spørge: Hvilken samfundsværdi har vi af, at staten årligt betaler 75 mio. kr. i støtte til, at nye biler har installeret selealarmer, som i dag er standardudstyr, og brug af selerne endvidere jo er lovpligtig?
Findes der andre eksempler på at staten betaler for at huske nogen på at overholde loven? Ved at fjerne dette forældede fradrag kunne vi eksempelvis i stedet oprette en ny trafikpulje på 300 mio. kr. som over 4 år kunne finansiere et nyt stort program for at fremme el-, hybrid- og brintbiler.
Men disse to eksempler er peanuts i forhold til to andre fradrag, som tiden er løbet fra, og som ville kunne finansiere markante forbedringer i den kollektive trafik i Danmark.
Uden effekt
For 20 år siden blev der indført fradrag på nye biler, som havde ABS, dvs. blokeringsfrie bremser. I dag kan der ikke købes biler uden, og fradraget er helt uden nogen effekt.
For godt 10 år siden blev tilsvarende indført et midlertidigt fradrag for elektroniske stabiliseringsprogrammer (ESP), der sikrer mod udskridning ved kraftig opbremsning. Selvom det nu er lovpligtigt, blev fradraget gjort permanent af VK-regeringen i 2007.
Disse to fradrag har i dag ingen som helst nytteværdi, men koster årligt 1,6 mia. kr. i statsudgift. Enhedslisten foreslår derfor, at dette statstilskud i stedet benyttes til øjeblikkeligt at sænke billetpriserne i den lokale kollektive trafik, dvs. busser, S-tog og metro/letbaner med 30 %. Det vil komme rigtig mange mennesker til gavn.
Endelig har vi så det fradrag, som i 2007 blev indført for at fremme de mest brændstoføkonomiske biler. Fint nok.
Men fradraget har ikke fulgt den teknologiske udvikling, så i dag får 95 % af alle biler – og dermed også biler med relativt dårlig benzinøkonomi – et fradrag. Grænsen er sat ved 16 km/ltr. For hver kilometer, en bil kører ud over 16 km. på en liter benzin, opnås et fradrag på 4.000 kr.
Men nye biler kører jo i dag rask væk 22-25 km./ltr. Statens indtægtstab øges dermed måned for måned, fordi benzinøkonomien siden 2007 er forbedret med 1 km/l årligt.
Dette har vi hvert år påpeget for regeringen, men regeringen synes åbenbart, at de 4 mia. kr., det i år koster i manglende indtægter til statskassen, gør størst nytte ved ikke at følge med den teknologiske udvikling – en besynderlig logik.
Stadig billigt at være bilist
Enhedslisten vil gerne fortsat støtte de mest benzinøkonomiske biler, gerne med op til 1 mia. kr., for at drive på den teknologiske udvikling.
Det er da hul i hovedet ikke at afgrænse støtten til de bedste biler, som det oprindeligt var formålet. En modernisering vil således kunne frigøre 3 mia. kr. årligt (30 mia. kr. på 10 år, lige så meget som Togfonden) til en trafikfond, der kunne stå bag en massiv udbygning af den kollektive trafik med bl.a. letbaner i alle større byer.
En provenu-neutral omlægning af registreringsafgiften, som regeringen jo har lovet i regeringsgrundlaget, skal således først renses for denne gruppe af helt urimelige, nytteløse og forældede fradrag.
Vi kan dermed få et massivt boost i kollektiv trafik, cykling og miljørigtige biler – og omlægningen vil hverken koste skatteyderne eller bilisterne en krone
Det rammer alene dem, der fremover køber nye biler og vil belaste disse med ca. 1.500 kr. mere om året på et billån, svarende til tilstanden for nogle få år siden. Det synes vi, er en OK byttehandel.
Det er stadig langt billigere at være bilist end nogensinde før, målt på, hvor lang tid du skal arbejde for at finansiere dit bilejerskab og din bilkørsel.
Dansk Erhverv: Mere fornuftigt hvis biler beskattes efter brug
Hvad Carl Holst i virkeligheden skriver om lokalbanerne
