EL: Drop udbudsrunden og lad PostNord uddø sammen med brevene

Af Henning Hyllested (EL)
Postordfører

Det har været interessant at følge debatten om PostNord og fremtidens postbefordring – herunder naturligvis befordringspligten på visse forsendelser.

Alle erkender det faktum, at befordringspligten er en underskudsforretning. De voldsomt faldende brevmængder, som oprindeligt var kerneforretningen i PostNord/Post Danmark taler da også for sig selv.

80 procent siden 2006. Fra over en milliard breve ved årtusindskiftet til knap 250 millioner breve i 2019.

Underskudsforretning
Men hvis alle erkender, at befordringspligten er en underskudsforretning, er det jo kun logisk, at der skal skaffes finansiering, hvis man da ønsker at opretholde den.

Og det kan man da godt komme i tvivl om, når man læser indlægget fra Erik Østergaard.

Der kan man nemt få den opfattelse, at der ikke skal tages de store hensyn til de hen mod 400.000 borgere, der af den ene eller anden grund er fritaget for digital post.

Eller de omkring 100.000 adresser, der stadig har ustabilt og langsomt internet. Som Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd skriver i sit indlæg: ”Men som det ser ud i dag, har hele landet langt fra mulighed for at deltage i den digitale fremtidsfest”.

Erik Østergaard benytter i øvrigt lejligheden til at skælde ud over den service, som PostNord yder, når et brev ”har været 10 dage undervejs…”.

Men den service (et almindeligt brev er dog ”kun” fem dage undervejs) er jo netop besluttet politisk – af politikere, som i høj grad har lyttet til lobbyister og organisationer som DTL og ITD, der ønsker PostNord hen, hvor peberet gror, hvorfor disse politikere derfor ikke har villet hoste op med de nødvendige midler til at drive en ordentlig postservice.

Hvad er prisen for underskudsforretningen?
Men tilbage til finansieringen af befordringspligten. For hvis man ønsker at opretholde den, er spørgsmålet hvordan og til hvilken pris.

PostNords konkurrenter og liberalisterne mener, at markedet må tage over – eventuelt gennem et udbud.

Men som nogen måske glemmer i den ophedede debat, så blev brevmarkedet jo faktisk fuldstændigt liberaliseret i 2011.

Og ”markedet” - i form af mere eller mindre statslige postfirmaer (GLS, DHL, Bring) - har ikke budt ind på den underskudsforretning, som postomdelingen under befordringspligten er.

I stedet har de kastet sig over det lukrative og stigende marked for levering af pakker – og for nogens vedkommende de nemme masseforsendelser af ensartede breve.

Men ”uddeling af breve skal ikke overlades til markedskræfterne”, som Steffen Damgaard skriver i sit indlæg. Enig. For det fører uvægerligt til, at breve til vores yderområder, hvor der er lidt længere mellem husene, bliver uforholdsmæssigt dyre – for slet ikke at tale om levering af breve til vores mange små øer.

Det koster, hvad det koster
Det bliver interessant at se, om især Venstre og DF vil stå på mål for en pris på 30 til 50 kroner (hvis det kan gøre det?) for at få leveret et almindeligt brev, hvis du bor i Nr.Vorupør eller på Orø – herunder vigtige forsendelser fra det offentlige, fra lægen eller hospitalet med flere.

Så når Carina Christensen fra ITD i Altinget forlanger markedsgørelse med den begrundelse, at ”det vil give fuldstændig transparens i forhold til, hvad de enkelte befordringspligtige ydelser koster”, så er det jo blot en anden måde at udtrykke markedslogikken på: Det koster, hvad det koster.

Og fanden tager de sidste (dem i Nr.Vorupør og på Orø). Med mindre da, at Carina Christensen mener, at de ”private” aktører skal have del i det nødvendige statstilskud.

Og så er vi jo lige vidt.

Det vil naturligvis heller ikke hjælpe – som nogen tilsyneladende har gjort sig tanker om - at pille pakkepostomdelingen ud af befordringspligten (pakker op til 20 kilo).

Pakker er jo et marked i hastig stigning, hvor der kan tjenes penge, som så er med til at billiggøre brevomdelingen og dermed mindske finansieringsbehovet for befordringspligten.

Lad brevmarkedet sygne hen
I betragtning af, at brevmarkedet forventes at droppe til 50 millioner forsendelser i løbet af de næste fem til 10 år, synes vi i Enhedslisten, det er mærkeligt, at man ikke bare vil lade PostNord fortsætte med at stå for befordringspligten, indtil brevomdeling er en saga blot.

Og betaler, hvad det koster indtil da – i omegnen af 250 til 300 millioner kroner om året, hvis man beholder det nuværende politisk bestemte serviceniveau, (som efter vores mening ikke lever op til den standard, man kan forvente af et nationalt postvæsen).

En udbudsproces vil tage 3-5 år og koste omkring 100 millioner kroner. Sund fornuft tilsiger, at det er spild af penge og kræfter at gå den vej, når vi taler om en periode på fem til 10 år før brevene udgør et så lille antal, at befordringspligten alligevel ebber ud.

Så vi tror i Enhedslisten, at der mest af alt er tale om ideologi fra de forligspartiers side, som partout ikke vil lade PostNord fortsætte med at have forpligtelsen til at dele breve og pakker ud i hele landet til ensartede priser.

I Enhedslisten så vi helst, som skrevet i et tidligere indlæg, at postomdeling lå i statsligt regi.

Det er kritisk infrastruktur, og vi har også nogle internationale forpligtelser til at opretholde et distributionsnet – også der, hvor ”markedet” ikke slår til.

Ideelt så vi helst genskabelse af et nationalt postvæsen, men erkender, at det ikke er realistisk i øjeblikket.

Krav til udbydelse af befordringspligten
Hvis Enhedslisten skal medvirke til at udbyde befordringspligten, selvom vi finder, det er spild af penge og resurser, vil vi naturligvis stille en række krav: Overordnet må der ikke ske forringelser af det nuværende serviceniveau – tværtimod.

Befordringspligten skal omfatte de forsendelser, som er gældende i dag.

Der skal opretholdes ensartede priser for omdeling i hele landet – den nuværende pris på 10 kroner er et godt udgangspunkt.

Gode løn- og arbejdsvilkår i fortrinsvis fuldtidsstillinger, som de findes i PostNord, skal være sikret, ligesom PostNords (statens) forpligtelser over for tjenestemændene i virksomheden skal følge med.

Udbuddet skal gælde, indtil det besluttes, at brevomdeling kan indgå i anden form for omdeling – for eksempel af pakker.

Udbuddet skal endvidere omfatte rimeligt præcise krav til den grønne omstilling af virksomheden – i form af konkrete mål for CO2-udledningerne i først og fremmest distributionsleddet (lastbiler, varebiler, cykler, knallerter).

Og det betyder, at postbefordringen af en række forsendelser (befordringspligten) under alle omstændigheder skal på finansloven.

Med mindre man da vil påligne branchens mange selskaber, der har med postomdeling af breve og pakker at gøre, en eller anden form for bidrag til finansiering af den nødvendige befordringspligt.

For Enhedslistens skyld ingen alarm!

debat@altinget.dk