DTU: Sådan forbereder vi os på fremtidens trængsel
DEBAT: Godstransporten er vokset betydeligt, og den stigende trængsel vil presse transportsystemets kapacitet til det yderste. Det vil derfor være en konkurrencemæssig fordel at forberede sig på intermodale løsninger i fremtiden, skriver Jacob Kronbak og Michael Henriques fra DTU.
Af Jacob Kronbak og Michael Henriques
Henholdsvis lektor og seniorkonsulent ved DTU Transport
Den nationale og internationale godstransport er de seneste årtier vokset betydeligt, og det forventes – i lighed med persontransport – at denne vækst vil fortsætte i den nærmeste fremtid.
Det virker dermed overvejende sandsynligt, at kapacitet i transportsystemet inden for en relativ kort tidshorisont vil blive en alvorlig mangelvare. Det betyder, at der for såvel transportkøber som for transportudbyder kunne være en konkurrencemæssig fordel ved at orientere sig mod fremtidige ændringer i trafikmarkedet.
En af disse ændringer vil formentlig være et øget brug af intermodalitet – simpelthen for bedre at udnytte den kapacitet, der er til rådighed i transportsystemet.
Da intermodalitet både teknisk og med hensyn til vidensniveau er væsentlig mere kompliceret end for eksempel lastvognstrafik, kan der være en fordel ved på et tidligt tidspunkt at opbygge nødvendige kompetencer og kontakter, der kan udnytte disse alternativer i form af kombinerede transportløsninger.
Hvad er kombinerede transportløsninger?
I den brede offentlighed anvendes termer som multimodal, intermodal og kombi-transport ofte som synonymer for hinanden. Der er dog definitionsmæssige forskelle, som angivet her:
Multimodal transport er transport af gods ved brug af to eller flere transportmidler. Den multimodale transport vil i EU-regi ofte blive betegnet som co-modalitet.
Intermodal transport er transport af uniteret gods i den samme transportenhed (for eksempel en container eller trailer) ved brug af to eller flere transportmidler uden at håndtere selve godset, når der skiftes transportmiddel.
Kombi-transport opfattes i daglig tale som den intermodale kombination af bane og vej.
Hvordan udvikler man brugen af de kombinerede transportløsninger?
Kombinerede transportløsninger er per definition mere komplicerede at anvende end den rene vejløsning. Dels kræver det, at der er et udvalg af transportformer til rådighed, som sammen kan løse opgaven. Dels kræver det, at godset eller lastebærern rent faktsik kan anvende de enkelte transportfromer, og at skiftet mellem disse kan gennemføres så effektivt, gnidningsløst og billigt som muligt.
Og det skyldes ikke mindst, at den generelt meget effektive lastbiltransport altid er den løsning, der skal måles op i mod.
Der er derfor vigtigt at gøre sig klart, i hvilke sitautioner en kombineret transportløsning er relevant. Som hovedregel vil der være krav til transportafstand (>200 km) og godsvolumener, når man skifter en lastbilløsning ud med en kombineret transport.
Det er dog samtidig vigtigt at ”gøre op” med de mange historier om dårlige kombiløsninger, og i stedet fremvise de mange gode eksempler, hvor skib eller bane udfører den lange del af transporten i kombination med en lastbil. Cobelfrets rute mellem Esbjerg og Zeebrügge er et eksempel på dette, Carlsbergs transport af øl og emballage mellem Fredericia og Høje taastrup et andet, og et tredje eksempel er baneløsningerne til og fra Kolding Havn med eksempelvis papir - endda i traditionlle banevogne, såkaldt enkeltvogns-trafik.
Disse og andre eksempler viser en vej mod at indfri EU’s målsætning om, at 30 procent af godsturene over 300 km i 2030 skal være på sø og bane. En målsætning, der desuden er stigende til 50 procent i 2050.
Vigtige erkendelser fra 3F
SF: Nye muligheder for kombineret godstransport
