DTL: Skal investeringerne være rentable eller meget rentable?

Af Erik Østergaard
Adm. direktør, Dansk Transport og Logistik

Et mindre engelsk firma, der har specialiseret sig i world wide levering af håndsyede engelske sko, er beliggende i Devon i det Sydvestlige England.

Bestiller man i København et par sko over nettet, køres de ind til byen Exeter, hvor de efter terminalbehandling køres videre til lufthavnen i East Midlands nordvest for London. Her flyves skoene til Bruxelles og køres med lastbil til pakketerminalen i København, inden de leveres til kunden.

Et par sko har tilbagelagt næsten 2.000 km, før de overhovedet er kommet i brug.

Og det er blot en af de korte ture. Når flere tusinde skibscontainere losses på kajen fra Fjernøsten, skal der også gang i hjulene.

Varer og mennesker mødes på vejene. Behovet for infrastruktur er eksploderet. Det skaber trængsel, og det er blevet en økonomisk udfordring for Danmark.

For i dette land, mere end i så mange andre lande, skal man ofte sejle, før man kan køre. Eller også skal vi bygge en bro eller en tunnel.

Ikke penge til det hele
Vi kan ikke få det hele, for det er der ikke penge til. Men hvad skal vi vælge?

Havnetunnel i øst, motorvej i vest, bro på kryds eller tunnel på tværs - eller kan nogen af tingene privatfinansieres med brugerbetaling?

Transportministeriets afrapportering af de strategiske analyser, der udkom for et par uger siden, er som skåret ud af et dilemmaspil.

Med måske mindre end et år til næste folketingsvalg står de politiske beslutningstagere med en ubehagelig varm kartoffel mellem hænderne. Der vil være stærke incitamenter for de enkelte folketingsmedlemmer til at vælge løsninger til gavn for valgkredsen.

Og er politikerne ikke til for folket?

Men nej, trafikmafiaerne er døde. Det har man da vist lovet hinanden på "Borgen" for længe siden - ikke sandt? Så hvordan skal der prioriteres?

Analyser og afkast
Samfundsøkonomiske analyser har været anvendt gennem mange år til at sammenligne gevinsterne ved de enkelte projekter med omkostningerne og indeholder faktorer som tidsbesparelser, miljøpåvirkninger, anlægs- og driftsomkostninger mv.

Ifølge både Infrastrukturkommissionen og Produktivitetskommissionen har eksisterende analyser påvist, at det samfundsøkonomiske afkast generelt er størst, når der investeres i infrastruktur, hvor der er trængsel, og i korridorer med meget trafik.

Det følges af investeringer, der øger sammenhængen i og mellem områder med stor koncentration af økonomisk aktivitet. Blot skal man huske på, at afhjælpning af trængsel i sig selv vil skabe trængsel - læs vejarbejder.

Tænk fx på, hvordan den nye baneføring København-Ringsted påvirker trafikken ved Køge Bugt i øjeblikket.

Rentabelt eller meget rentabelt
Samfundets tab som følge af offentlige investeringer i samfundsøkonomisk urentable infrastrukturprojekter de sidste ti år kan ifølge Produktivitetskommissionen opgøres til 21 milliarder kroner.

Det er langt mere end IT-skandaler, parkerede IC-4 tog, helikopterbøvl og groundede Tårnfalkedroner tilsammen.

Så det er nok den rigtige vej at gå, hvis man følger anbefalingerne fra denne kommission og fra Infrastrukturkommissionen.

Men nogen skal jo også afgøre, om et projekt skal være meget rentabelt eller kun rentabelt, og det er her, politikeren får sit spillerum i fremtiden.

Samfundet har ikke råd til andet. Så må letbaner og Kattegatbroer afvente bedre tider.

Ud over at mindske de samfundsmæssige omkostninger kan de rigtige beslutninger også skabe vækst. Fokus er nemlig nu ved at flytte fra ren outsourcing - fx af produktion til Kina - til nu også backshoring og insourcing.

Krav om rigtige prioriteringer
Skal det lykkes i Danmark og Europa, skal transporten være gearet til det - og på sæt og vis kunne konkurrere med de kæmpestore containerskibe, som meget effektivt kan transportere varer mellem kontinenterne på kloden.

Og det stiller krav til vejene samt prioriteringen af godstrafikken på jernbanerne.

Hele 80 pct. af virksomhedernes omkostninger kan - på den ene eller anden måde - relateres til forsyningskæden - og herunder til transport og logistik.

Derfor betyder de mest effektive valg rigtig meget for, om vi kan få væksten tilbage inden for landets grænser.

Det kan selv et folketingsvalg ikke rykke på.

debat@altinget.dk