DI: Sæt ambitiøse mål for den kollektive transports rolle i mobilitetssystemet

Flere danskere bliver i fremtiden nødt til at tage den kollektive transport i hverdagen. Rejser med kollektiv transport skal udgøre ti procent i 2030 fremfor syv procent som i dag, skriver Michael Svane.

Lad mig sige det med det samme: Der er ingen vej uden om, at flere danskere i fremtiden skal tage den kollektive transport i deres hverdag.

Det koster simpelthen alt for meget både for samfundet, erhvervslivet og den enkelte familie, når man spilder sin tid på at vente i en bilkø.

Derfor har vi i Dansk Industri i denne uge lanceret et udspil, hvor vi afsætter 22 milliarder kroner i nye statslige midler til 18 konkrete forslag til, hvordan den kollektive transport kan blive mere attraktiv for mange flere.

Siden coronapandemien ramte Danmark, har mange holdt sig væk fra den kollektive transport. Analyser viser desværre, at når corona har sluppet sit livtag i samfundet, forventer 11 til 13 procent af danskerne at rejse mindre med den kollektive transport.

Det vil betyde flere biler på vejene, mere trængsel og større klimabelastning. Det går ikke. Derfor må vi sadle om nu.

Svaret er ikke enkelt
Så hvad skal der til for at vende udviklingen? Svaret er ikke enkelt, for det kræver en bred pallette af velkoordinerede indsatser.

Der er selvfølgelig behov for solide investeringer i infrastrukturen og højklassede kollektiv transportløsninger, ligesom vi er nødt til at sikre en bedre organisering af sektoren og arbejde for, at by- og trafikplanlægningen samtænkes meget bedre end i dag.

Men hvis den kollektive transport for alvor skal løftes til nye højder, skal vi udfordre vores traditionelle tilgang og bringe nye løsninger og samarbejder på banen.

Mål for fremtiden
Først og fremmest er der behov for, at politikerne sætter ambitiøse mål for den kollektive transports rolle i fremtidens mobilitetssystem.

Det må meget gerne være målbare mål som for eksempel, at rejser med kollektiv transport skal udgøre ti procent i 2030 fremfor syv procent, som det er tilfældet i dag.

Der bør laves perspektivplaner, som stiller skarpt på udviklingen af kollektiv transport tilbud i forskellige landsdele. Og i relation hertil bør man se mod Holland og lade sig inspirere af deres tankegang om, at der stilles en garanti for en kollektiv trafikservice, for eksempel frekvens og rejsetid, som leveres i en årrække. De nationale mål kan fungere som sigtelinjer for sektoren, myndigheder og fagfolk i arbejdet.

Billigere billetter og bedre produkter 
Vi kommer ikke uden om, at den kollektive transport skal gøres mere konkurrencedygtig i forhold til bilen.

Nogle billetter skal være billigere, og produkterne skal være mere fleksible, så de matcher kundernes behov. I DI ønsker vi at afsætte statslige midler til, at kunderne kan få billigere rejser.

Det skal gøres på en klog måde, hvor det ikke smøres ud på alle rejser, men hvor prisen gør det attraktivt at rejse på bestemte tidspunkter og bestemte strækninger.

DSB har gode erfaringer med dynamisk prissætning, hvor der gives rabatter på udvalgte rejser. Det skal være attraktivt for pendlere og de, der arbejder hjemme nogle dage om ugen at benytte den kollektive transport i kombination med eksempelvis cykel og samkørsel.

Det gælder også de unge, som i stigende grad benytter bilen til og fra deres ungdomsuddannelse. Her kan billigere billetter gøre en forskel.

Flere mobilitetsløsninger
Endelig skal vi tænke bredere end de klassiske transportmidler som bus og tog.

Det er ikke nok, at du kan tage et hurtigt tog, hvis du ikke kan parkere bilen eller cyklen sikkert ved stationen eller komme let videre til din arbejdsplads.

Derfor skal vi styrke de fleksible transportformer, herunder cykler, delebiler, samkørsel, flextransport og taxi. De udgør den lim, der forbinder kundernes rejse smidigt fra dør til dør. De fleksible løsninger er ikke mindst vigtige i erhvervsområder, hvor virksomhederne er afhængige af at kunne rekruttere arbejdskraft.

Vi skal også være bedre til at invitere flere aktører ind, så de bliver integreret i for eksempel Rejseplanen, og kunderne frit kan sammensætte en rejse på tværs af offentlige og private udbydere, hvor ruteplan, booking og betaling ideelt set håndteres i en enkelt app. Det vil løfte den kollektive transport og gøre den relevant for flere.

I de kommende forhandlinger om en national grøn mobilitetsplan må vi derfor ikke forspilde chancen for at styrke den kollektive transport, så det bliver attraktivt for mange flere at vælge den til i hverdagen, når coronapandemien løsner sit stramme greb om samfundet.

Opgaven er at styrke evnen til at tænke og handle på tværs. Det gælder politikere, myndigheder og andre beslutningstagere.

Forrige artikel SLD vil tilgodese borgere, business og bæredygtighed: Vi skal investere i det forsømte vejnet SLD vil tilgodese borgere, business og bæredygtighed: Vi skal investere i det forsømte vejnet Næste artikel Forbrugerrådet Tænk lancerer ti bud: Øget service og tryghed kan få passagererne tilbage Forbrugerrådet Tænk lancerer ti bud: Øget service og tryghed kan få passagererne tilbage