Dansk PersonTransport: Der er mange gevinster at hente ved kommunal klimapolitik

Der er et kæmpe potentiale i en aktiv og målrettet kommunal klimapolitik på transportområdet. Danskerne kører meget i bil og udleder årligt 5,5 millioner tons CO2-ækvivalenter på den konto.

Omstillingen til elbiltrafik tager fart, men de nuværende benzin- og dieselbiler kommer til at bidrage væsentligt til den globale opvarmning i de næste 10-15 år, hvis vi fortsætter på uændret kurs med sorte biler.

Her kommer for eksempel også kommunernes ønske om at nedsætte hastighederne på motorvejen ind i billedet.

Et andet stærkt – men også meget krævende – værktøj til at nå klimagevinster inden 2023 er omstilling af transportarbejdet fra biltrafikken til bæredygtige transportformer.

Kolding som forbillede

41 procent af transportarbejdet med personbil foregår i bopælskommunen og yderligere 41 procent i bopælsregionen, så kommunerne har medansvaret for netop de lokale mobilitetsplaner og den kollektive trafiks gode muligheder.

I et studie for Kolding Kommune har rådgivningsvirksomheden Rambøll beregnet, at iblandt seks kommunale virkemidler på området har overflytning af bilture til andre transportmidler den største effekt i et 2030-scenarie (39.800 tons CO2 ud af 169.700 tons), mens understøttelse af omstillingen til flere elbiler bidrager med 29.000 tons. 

Beregningerne er specifikke for Kolding Kommune og kan ikke overføres til hele landet, men tallene indikerer CO2-reduktioner på 1,0 til 1,3 millioner tons ved en samlet og målrettet kommunal indsats.

Men kommunerne kommer til kort

Men kommunerne kommer til kort, når det gælder om at få transportsektoren til at bidrage til deres DK2020 klimahandlingsplaner.

Af KL’s Klimabarometer 2022 fremgår det, at 75 af de 98 kommuner har en manko i deres klimaregnskaber, hvor de simpelthen ikke når målsætningerne for CO2-reduktion med de tiltag, de har planlagt.

Landbrug er den største årsag (77 procent) efterfulgt af transport (73 procent).

Der er ellers en bred pallette af virkemidler på spil som elbiler, grønnere og bedre, kollektiv trafik, cykler og fysisk planlægning og indretning af byrum.

Men mange kommuner peger i barometeret på, at det fælleskommunale klimasamarbejde med fordel kan styrkes på transport- og mobilitetsområdet.

Kommunernes Landsforening konkluderer selv mere direkte, at "selvom man elektrificerer en stor andel af transporten, er der behov for at se på løsninger, der flytter folk fra bil til kollektiv trafik, cykel, gang eller en blanding derimellem".

Tre anbefalinger: Kommunen, regionen og staten

Der skal være en mere systematisk og tværgående indsats, og vi anbefaler følgende tiltag for at fremme sammenhængen:

Kommunen: Tag bestik af, at 40 procent af den nuværende biltrafik foregår indenfor kommunens grænser (i gennemsnit for hele landet). Fokusér på en mobilitetsplan og et udbud af kollektiv trafik, der kan absorbere en større andel af denne trafik.

Sæt relevante og realistiske mål for CO2-reduktion, der tager udgangspunkt i de lokale forudsætninger og muligheder som Kolding Kommune har gjort. Målsætningen kan og skal ikke være den samme i Aabenraa, Kolding og Odense.

Regionen og kommunerne i fællesskab: Hverken klimaudfordringen eller transporten stopper ved kommunegrænsen og de næste 40 procent af transportarbejdet foregår til og fra nabokommunerne i samme region.

Trafikselskaberne sikrer samspillet over kommunegrænserne på det trafikale niveau. Lige nu kæmpes en kamp for at sikre sammenhængen og økonomien. Det gælder både det lokale og regionale kollektive trafiktilbud.

Samtidig er regionernes fremtid er til diskussion, men når disse brikker er faldet på plads, bør trafikselskaberne udstyres med et bredere og stærkere mandat til at fremme en sammenhængende og mere bæredygtig mobilitet på tværs af kommunegrænserne.

Staten: Staten har en klimalov, men ikke en sektorspecifik strategi for transporten. Én af de mest eklatante effekter af dette er blandt andet, at vi har målsætninger for antallet af elbiler, men ikke for C02-reduktion fra biltrafikken.

Tilsvarende beregnes CO2-belastningen for infrastrukturprojekter som en del af beslutningsgrundlaget, men transportpolitikken har ikke sine egne klima- og bæredygtighedsmål. Denne slingrekurs smitter af på kommunerne, der ikke kan koble egne realistiske mål og tiltag op på nationale ditto.

En national målsætning for CO2-reduktion for transportsektoren, et finansielt og regulatorisk rygstød i kombination med en anerkendelse af kommunernes rolle og ansvar er vejen frem for en (genial) kommunal klimapolitik.

{{toplink}}

debat@altinget.dk