Mens vi venter på Infrastrukturkommissionen
DEBAT: Transportøkonom maner til besindelse efter udsættelsen af Infrastrukturkommsionen
Af Michael Henriques
Udskrivelsen af Folketingsvalget har sat Infrastrukturkommissionens arbejde på standby meget tæt på målstregen. Det vil være frustrerende hvis alt går i stå i længere tid.
Men måske kan udsættelsen alligevel være en god tænkepause i et hektisk projektforløb.
Et centralt tema i meget af kommissionens arbejde har været knyttet til nuværende og ikke mindst fremtidige trængselsproblemer. Skal mobiliteten sikres også i år 2025, er det nødvendigt at få has på dette problem.
Udbygningen af dele af det overordnede vejnet i kombination med en udbygning af den kollektive infrastruktur, er uden tvivl en nødvendighed.
Bedre kapacitetsudnyttelse
Men samtidig erkendes det fra mange sider, at en udbygning alene ikke gør det. Vi må med andre ord inddrage en række andre værktøjer, der kan muliggøre en bedre udnyttelse af den infrastrukturkapacitet, der stilles til rådighed.
For den værdiskabende mobilitet er jo knyttet til det at få transporteret os selv og de varer vi efterspørger, ikke at køre så mange kilometer på nettet som muligt.
Ofte bliver de godskørende lastbiler gjort til prügelknabe i dette spil, og ja, en kapacitetsudnyttelse på mere end de gængse ca. 50 pct. ville da være en gevinst for såvel infrastrukturudnyttelsen, for miljøet og for erhvervets økonomi. Modulvogntog i den ene ende af spekteret og brug af optimeringssystemer og godsbørser i den anden, vil utvivlsomt have en positiv effekt.
Flere folk i bilerne
Men når alt kommer til alt er det ikke godstransporterne, der skaber trængslen og køerne (men måske nok nogle hastighedsnedsættelser) på vejnettet. Langt den største del af trafikken er jo persontrafik, og i myldretidstrafikken sidder der sjældent mere end 1,1 person i hver bil.
Kapacitetsudnyttelsen er dermed nede på 20- 25 pct. og kan i praksis ikke komme længere ned, da bilen jo ikke kan køre af sig selv - endnu. En forøgelse af denne kapacitetsudnyttelse til bare 1,5 person/bil, ville reducere bilantallet med en tredjedel.
En sådan forbedret kapacitetsudnyttelse kommer dog ikke af sig selv, men skal hjælpes på vej gennem en vifte af inticamenter. Blandt disse er gode samkørselspladser, effektive systemet til matchning af samkørende, specielle baner til biler med mere end to personer, ruteoptimeringssystemer, systemer til optimal fastsættelse af hastighed under hensyntagen til afvikling af mest mulig trafik samt betalingssystemer, der belønner samkørende bilister. Og så naturligvis et rigtig velfungerende kollektivt system, der kan bringe kunderne så tæt på målet som muligt
Ændret bilbeskatning
Selv med sådanne systemer skal den voldsomme hurdle der er knyttet til retten til at køre i egen bil overvindes. En ændret bilbeskatning der lægger vægten på de kørselsafhængige omkostninger og dermed i psykologisk forstand langt mere gør bilen til et transportmiddel frem for et (status)symbol, vil nok også kunne understøtte en sådan løsning.
