V: Der er knas i regnemaskinen hos S
DEBAT: Socialdemokraterne, der turnerer rundt med lette lappeløsninger på hullet i togfonden, skal regne efter en gang mere, for deres regnestykke holder ikke. Sådan skriver Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Af Kristian Pihl Lorentzen
MF og transportordfører for Venstre
I disse dage pågår der uhyre vigtige forhandlinger hos finansministeren om håndtering af det gigantiske hul i togfonden samt statens generelle investeringsudfordring.
Sidstnævnte udfordring blev åbenbaret allerede i marts 2015, hvor den daværende regering præsenterede tal, der dokumenterede et for højt niveau for de samlede offentlige investeringer i stat, regioner og kommuner.
Den daværende røde regering gjorde dog ikke noget for at løse det problem, at vi desværre ligger klart over stregen for anlægsudgifter, blandt andet på grund af togfonden, der med sine 28,5 milliarder fylder fælt i råderummet i de kommende år.
Tværtimod havde adskillige S-ministre travlt i valgkampen i juni med at love yderligere trafikale anlæg, selvom de kendte alt til investeringsudfordringen, som deres egen finansminister havde afdækket.
Slut med talmagi og maniplulation
Nu er tiden kommet, hvor vi er nødt til at få håndteret denne udfordring, så der igen kan skabes råderum til påtrængende investeringer i veje med videre.
Midt i denne proces er det trist, at ledende socialdemokrater er rejsende i en kampagne, hvor man skoser regeringen for, at den ikke vil finde såkaldte sølle 200 millioner om året på finansloven, så togfondens timemodel med blandt andet en ny jernbanebro over Vejle Fjord kan finansieres.
Her er det vist på plads med lidt hovedregning. Hullet i togfonden er på mindst 15,5 milliarder på grund af varigt lavere oliepriser. Finansieringsperioden for togfonden er af aftalepartierne fastlagt til perioden 2017-2042, det vil sige 25 år.
200 millioner om året i 25 år giver 5 milliarder. S har altså knas med regnemaskinen, og de fortæller ikke, hvor det resterende hul på 10,5 milliarder skal komme fra. Ren talmagi og manipulation.
Vi er nødt til at prioritere
Dertil kommer, at timemodellen vil fylde så meget i de kommende års investeringsråderum, at der overhovedet ikke bliver plads til at sikre den forbedrede fremdrift på vejene, som virksomheder og deres medarbejdere efterspørger over hele landet. Og som mange S-borgmestre kæmper bravt for.
Konklusion: 1) Man kan ikke bruge penge, der ikke findes. 2) Noget er vigtigere end andet.
Venstre prioriterer elektrificering på banen og realisering af vigtige vejprojekter.
Alternativet: Vi savner grønne visioner fra Schmidt
S: Lad ikke togene køre helt af sporet
