Vidensråd for Forebyggelse: Sygdomsforebyggelse mindsker både social ulighed og presset på sundhedsvæsenet

Af Morten Grønbæk, Naja Hulvej Rod m.fl.
Rådsmedlemmer, Vidensråd for Forebyggelse

Vores sundhedsvæsen er under pres. Ventelisterne vokser, hospitalerne mangler personale, og antallet af borgere med brug for hjælp bliver flere og flere. Det kalder på løsninger. Nu.  

En del af løsningen er åbenlyst at tilføre sundhedsvæsenet flere midler, men vi skal også sætte ind langt tidligere og forebygge så mange sygdomstilfælde, som vi overhovedet kan. 

Effektiv forebyggelse betaler sig nemlig. Både i kroner og ører for samfundsøkonomien, fordi færre får behov for hjælp i sundhedsvæsenet, og for borgerne, som får flere leveår med høj livskvalitet, færre sygdomstilfælde og færre for tidlige dødsfald.  

Dertil kommer, at effektiv forebyggelse vil medvirke til at imødegå den urimeligt store sociale ulighed i sundhed, som vi har.  

Selvom Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund, hvor vi bryster os af fri og lige adgang til sundhedsydelser, så har vi en stor og stigende social ulighed i sundhed. Som det er nu, lever en kvinde med lav indkomst 5,5 år kortere, end en kvinde med høj indkomst. For mænd er forskellen næsten 10 år.  

En væsentlig del af årsagen til den store forskel i levealder mellem høj og lav skal findes i forekomsten af de store folkesygdomme som diabetes, lungesygdom, hjertekarsygdom, kræft og psykisk sygdom.  

Uligheden rammer socialt belastede borgere hårdest  

Hver tredje dansker lever i dag med mindst én kronisk eller længerevarende sygdom, og de mest socialt belastede borgere er hårdest ramt. De får flere sygdomme, bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere. 

De har ikke valgt at få en kronisk sygdom. Nej, de er blevet ramt af kronisk sygdom, blandt andet fordi deres levevilkår øger risikoen for disse sygdomme. Netop derfor vil effektiv forebyggelse især gavne de mest socialt belastede. Men det kræver politikere, der tager ansvar for at prioritere forebyggelsen.  

Der er masser af gode enkeltstående indsatser, som kan være effektive i forebyggelsen af kronisk sygdom. Men det, der virker allerbedst, er at skabe overordnede rammer, som sikrer alle borgere de bedste betingelser for at leve et godt og sundt liv.  

At leve sundt og på en måde, så man bedst muligt mindsker risikoen for at udvikle kronisk sygdom, er nemlig ikke et frit valg for den enkelte.  

Det er ikke udelukkende et frit valg, hvad vi putter i indkøbskurven og sætter på middagsbordet. Det er ikke udelukkende et frit valg, om vi drikker for meget alkohol eller ryger. Det er ikke et frit valg, om man er vokset op i en kultur, hvor fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen. Det er ikke et frit valg, om man er udsat for luftforurening. Og frem for alt er det ikke et frit valg, om man er født ind i og vokser op i rammer, der fremmer god mental sundhed. 

Vi er nemlig oppe imod stærke kræfter i form af kommercielle aktører som tobaksproducenterne og junkfood-industrien og deres gigantiske markedsføringsbudgetter. Stærke kræfter som genetik og biologi, når det gælder svær overvægt og afhængighed af nikotin og alkohol, samt stærke kræfter som normer, kultur og indgroede vaner, der går i arv fra generation til generation.  

Der bør sættes ind på samfundsplan 

Det, der virker, er basalt set at øge mulighederne for og friheden til at træffe gode og sunde valg. Og at skabe rammer, som gør det sunde valg til det nemme valg. Så er der større sandsynlighed for, at alle – uanset forudsætninger og baggrund – træffer dem. Det er det, man kalder strukturel forebyggelse.  

Det handler ganske enkelt om at indrette samfundet anderledes. 

{{toplink}}

Det vil for eksempel sige at indføre højere aldersgrænser for salg af alkohol, der håndhæves, højere priser og håndhævelse af aldersgrænser for salg af nikotinprodukter, at reducere afgifter på sunde fødevarer, indrette byrum, der ansporer til bevægelse, vedtage lovgivning, der medfører renere luft, skabe trygge boligområder og et stærkt sikkerhedsnet til dem, der ikke er i job samt at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom. 

Børn og unges mentale trivsel bør få et særligt fokus, for den er faldende, mens forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom er stærkt stigende. Der skal sættes massivt ind, hvis vi skal forebygge og vende den udvikling.  

Overordnet bør der indføres evidensbaserede metoder i hele landet, og indsatsen skal forskningsmæssigt evalueres, så vi hele tiden bliver klogere og får ny viden om, hvad der virker.   

Alle, uanset baggrund og forudsætninger, har gavn af gode rammer for et sundt liv.  

Derfor en klar opfordring til alle jer, der stiller op til valget: Gør forebyggelse til din mærkesag. Så kan du være med til at sætte et langvarigt aftryk på folkesundheden og bidrage til at gøre op med den udtalte sociale ulighed i sundhed. Du kommer formentlig ikke til at tale for døve øren, for sundhed topper suverænt listen over emner, der optager vælgerne. 

debat@altinget.dk