Psykiatrifonden til kommende MF'ere: Glem ikke psykiatrien efter valgkampen

Op imod hver anden af os vil på et tidspunkt i løbet af livet blive ramt af psykisk sygdom. Og mens vi venter på det tiltrængte løft af psykiatrien, er der mennesker, der ikke får den behandling, de har brug for.

Psykisk sygdom kan have uoverskuelige menneskelige konsekvenser – for det enkelte barn, den unge eller den voksne, der har sygdommen, og for deres familier og pårørende, der bekymrer sig og kæmper for at hjælpe. Dertil kommer de økonomiske konsekvenser, når det måske ikke er muligt at passe uddannelse eller arbejde.

De samfundsøkonomiske konsekvenser er også til at få øje på. OECD vurderer, at psykiske sygdomme samlet set koster det danske samfund cirka 110 milliarder kroner om året. Omkring tre fjerdedele af udgifterne skyldes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og tabt produktivitet. Resten går til behandling og forebyggelse.

Og selvom psykisk sygdom er vores tids hyppigste folkesygdom, så er chancen for at kunne få behandling her og nu temmelig ringe, fordi psykiatrien politisk ikke er prioriteret højt nok.

Det er farlige misforståelser, at behandlingen af psykisk sygdom godt kan vente lidt længere tid, og at man kan give patienten et halvt behandlingsforløb. Men det kan man reelt komme ud for i psykiatrien, fordi den gennem mange år er blevet underprioriteret og sparet i knæ.

Forestil dig samme situation, men hvor psykisk sygdom er skiftet ud med en kræftsygdom. Det er utænkeligt, at det kunne ske – selvfølgelig fordi et halvt behandlingsforløb er uacceptabelt.

Det er derfor, det er så akut, at politikerne prioriterer psykiatrien nu. Det er akut, at vi nedbringer ventetiderne. Og det er akut, at politikerne sætter en ny standard for, hvordan vi behandler psykisk sygdom. Vi kan ikke vente længere: Behandling af psykiske sygdomme er kernevelfærd.

{{toplink}}

Psykisk sygdom kan behandles

Det er vigtigt at slå fast, at psykisk sygdom kan behandles, man kan i mange tilfælde blive helt rask igen, og man kan leve et godt liv med psykisk sygdom.

Men behandlingen skal ske i tide med høj kvalitet og med sammenhæng for patienten. Systematisk opsporing, pakkeforløb, let adgang, evidensbaserede indsatser og øremærkede midler til forskning er nøgleord, når vi taler behandling af psykisk sygdom.

Disse elementer udgør også fundamentet for en ordentlig og værdig psykiatri. Og det er ikke et fundament, der kan bygges over natten.

I slutningen af september blev en ny tiårsplan for psykiatrien præsenteret. En plan, der desværre skuffede endnu engang, fordi den ikke er langsigtet eller tilstrækkeligt finansieret. Og der blev ikke sat strøm under de indsatser, vi ved virker.

Så kom nu, kommende Christiansborg-politikere: Gør løftet af psykiatrien til jeres mærkesag. Peg på finansiering og sørg for uddannelse af personale i psykiatrien, så vi kan fremtidssikre psykiatrien.

Og er I i tvivl om, hvor danskerne står i forhold til psykiatrien, så sender vi gerne resultaterne af en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Psykiatrifonden. Her tilkendegiver næsten halvdelen af danskerne, at politikernes fokus på psykiatrien er ”meget vigtig” for, hvor de sætter deres kryds ved dette valg.

Jeg håber, at alle, der går ned og sætter kryds 1. november, vil være med til at holde deres lokale politikere op på at prioritere psykiatrien efter valget. Psykisk sygdom skal behandles og forebygges – og forskning i psykisk sygdom skal prioriteres.

Så kære kommende folkevalgte: Tag nu psykiatrien alvorligt – også efter valgkampen. For psykisk sygdom er vores tids hyppigste folkesygdom.

debat@altinget.dk