Tre råd til sundhedsministeren
DEBAT: Hjerteforeningen anbefaler den nye sundhedsminister at stramme rygeforbuddet samt satse på rehabilitering og forebyggende sundhedstjek.
Kære sundhedsminister,
Velkommen til en af Danmarks vigtigste ministerposter. Allerede inden du tiltræder, vil Hjerteforeningen give tre gode råd til fremtidens sundhedspolitik. Hjerteforeningen har læst på S og SF's politik og valgt tre forslag, som, vi mener, bør stå øverst på listen. Fælles for dem er, at de er veldokumenterede og vil sikre, at færre bliver ramt af hjertekarsygdom. Desuden vil de komme de unge og de udsatte i vores samfund til gavn. Så der er ingen grund til at tøve.
Råd nr. 1: Stramning af rygeloven og højere tobaksafgifter
Cirka hvert fjerde tilfælde af hjertekarsygdom i Danmark skyldes rygning. Og rygning er en af hovedårsagerne til, at danskerne lever kortere end folk i vores nabolande.
S og SF vil stamme rygeloven. Hjerteforeningen anbefaler, at der indføres et fuldstændigt forbud mod rygning i alle lukkede lokaler med offentlig adgang. Det er højst problematisk, at ikke alle folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser er røgfri. Vil en sundhedsminister sikre en høj gennemsnitsalder, er det på rygeområdet, der skal sættes ind. Et nationalt rygeforbud i Danmark vil formindske antallet af indlæggelser, spare sundhedsvæsenet for omkring 73 mio. kr. om året og virke inden et år.
Derfor råder Hjerteforeningen sundhedsministeren til straks at føre S og SF's forslag om højere tobaksafgifter ud i livet. De to partier har foreslået en forhøjelse af afgiften på tobak så en 20-pak skal koste 50 kr. Undersøgelser viser, at det især vil dæmpe børn og unges rygning, fordi det typisk er hos de grupper, at pengene er små.
Råd nr. 2: Rehabilitering
Rehabilitering, eller efterbehandling, kan bestå af mange elementer. For hjertepatienternes vedkommende kan rehabiliteringsforløb eksempelvis omfatte fysisk træning, støtte til at holde op med at ryge, støtte til at omlægge sin kost, psykologisk støtte til den syge eller de pårørende samt råd om, hvordan patienten får mest muligt ud af sin medicin.
I dag får to ud af tre hjertepatienter ingen eller begrænset rehabilitering. Det på trods af, at rehabiliteringsprogrammer kan formindske dødeligheden for hjertesyge med 35 procent og risikoen for at få ny blodprop med 29 procent. Danskere, der bliver hjertesyge, trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Det er dyrt for samfundet. Individuel hjerterehabilitering skal få flere og især yngre hjertepatienter til at blive på arbejdsmarkedet. Derfor ser Hjerteforeningen det som en kæmpe sundhedsmæssig gevinst, at S og SF har forslået at ændre sundhedsloven, så alle hjertekarpatienter har ret til rehabilitering - ikke kun fysisk genoptræning, som der står i loven i dag.
Men det gør det ikke alene. Ansvaret for rehabilitering skal klart placeres - og det sker bedst hos regionerne. I dag tager kommunerne over, når hjertekarpatienter har afsluttet den akutte behandling og rehabilitering på sygehuset. Men undersøgelser viser, at især socialt udsatte yngre hjertepatienter har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Her vil en mere individuel og differentieret rehabilitering kunne hjælpe. En undersøgelse viser, at kun 53 af 98 kommuner har tilbud til hjertekarsyge. For at undgå, at hjertekarpatienterne bliver tabt i dette ingenmandsland, råder vi ministeren til at lægge ansvaret for rehabilitering hos regionerne.
En effektiv hjerterehabilitering kan samfundsøkonomisk betale sig. Hjertepatienter, der gennemgår et rehabiliteringsforløb, klarer sig bedre og bevarer i højere grad tilknytning til arbejdsmarkedet og bruger færre sundheds- og socialydelser.
Råd nr. 3: Forebyggende sundhedstjek til alle
Hundredetusinder af danskere har en kronisk sygdom, eksempelvis en hjertekarsygdom, uden at vide det. Mange af dem kan undgå at blive alvorligt syge, hvis sygdommen opdages og behandles i tide.
Derfor mener Hjerteforeningen, at det ikke kan gå hurtigt nok med at realisere S og SF's løfte om at tilbyde et sundhedstjek til de borgere, der sjældent går til læge. Personer i 40-50-års alderen skal tilbydes et sundhedstjek bestående af helbredsundersøgelse og helbredssamtale i den almene praksis. Med sundhedstjekket skal det være muligt at få gode råd til, hvordan man kan forbedre sit helbred ved hjælp af kostomlægning, motion og træning. Det vil give udsatte grupper et sundhedsløft.
