Seks gode råd til den kommende sundhedsminister
DEBAT: Behandlingsgarantien skal revideres og samarbejdet styrkes. Og så må vi ikke glemme kronikerne, de ældre og de psykisk syge, mener forskningsleder ved AKF.
Så er valget overstået, og vælgerne har givet flertal til en ny koalition af partier. Sundhedspolitikken har været en del af valgkampen, men ikke altid med de temaer, som man på forhånd kunne have forventet. Hvor var diskussionen om hovsa-lukningen af regionerne, og hvad blev der af debatten om brugen af private leverandører af sundhedsydelser? Diskussionen om strukturtilpasning i yderområderne var også stort set fraværende, efter at den vestjyske protestbevægelse "Fælleslisten" ikke blev opstillet til valget.
Den kommende regering skal i gang med at forme den fremtidige kurs på sundhedsområdet. Nogle elementer kendes allerede, og mange interessenter er allerede i fuld gang med at give gode råd. Ikke desto mindre kan der være grund til at minde om en række temaer.
Genovervej designet af behandlingsgarantien
Det første er en genovervejelse af ventetidsgarantien. Den tidligere regering holdt fast i en ensartet garanti for alle typer behandling. Det var let at kommunikere og lukkede en vanskelig debat om ventetider. Samtidigt virkede garantien som et redskab til at presse regionerne og fremme de private sygehuses rolle. Ud fra et politisk synspunkt har den generelle garanti dermed haft mange fordele. Ud fra faglige perspektiver er der dog grund til at genoverveje designet. En længere behandlingsgaranti for nogle patientgrupper ville give sygehusene mulighed for at planlægge bedre, samtidig er der nogle patienter, som i dag bliver opereret på private sygehuse, men måske ville have bedre af en mere afventende tilgang.
Det seneste årti har indebåret et fokus på elektive behandlinger og højt profilerede områder som kræft og hjertesygdomme. Fokus har i mindre grad været på kronikere, medicinske behandlingsområder, ældre og patienter med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen har i 2011 udarbejdet et fagligt oplæg til handlingsplan for ældre medicinske patienter. Det ville klæde en kommende sundhedsminister at se nærmere på dette. Tilsvarende er der bred enighed om, at psykiatrien har brug for et løft.
Styrk samarbejdet på tværs
Kronikere, ældre medicinske patienter og psykiske lidelser er områder, hvor det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem kommuner, regioner og praktiserende læger. Sundhedsaftalerne har skabt en ramme for dialog om dette, men den rigtige test ligger naturligvis i den praktiske udførelse. Her er et tredje vigtigt indsatsområde for en kommende regering. Desværre ved vi alt for lidt om, hvordan det går med dette samarbejde, og der er kun få forskningsresultater om, hvordan det kan styrkes. Det bør der rettes op på, således at arbejdet med faglige retningslinjer også på dette felt kan få det bedst mulige grundlag.
Og dermed peges på et fjerde vigtigt indsatsområde i form af arbejdet med at udvikle og implementere faglige retningslinjer, også for kronikere og patientgrupper med komplekse og sammensatte behandlingsbehov. Dette kræver en opprioritering af vidensindsamling og vidensudvikling om organisering og tilrettelæggelse af komplekse interventioner. Områder hvor der ikke altid findes international evidens, eller det ikke er muligt at overføre den direkte til danske forhold.
Telemedicin og forebyggelse
Et femte område, som den kommende sundhedsminister bør se nærmere på, er brugen af telemedicin. Her ser der ud til at være både faglige, økonomiske og ikke mindst patientoplevelsesmæssige gevinster, hvis man formår at udnytte teknologien på en hensigtsmæssig måde.
Fokuserede forebyggelsesindsatser er et sidste område, som skal nævnes i denne omgang. Der er meget, der taler for både økonomiske og sundhedsmæssige gevinster eksempelvis ved forebyggende helbredssamtaler og målrettede interventioner mod særlige grupper, men der er også brug for meget mere forskning i, hvordan vi bedst tilrettelægger sådanne indsatser.
