Tidligere vicedirektør: Aggressiv kritik giver unødvendige undersøgelser

Af Torben Mogensen
Speciallæge dr.med. og tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital

Det danske sundhedsvæsen er fyldt med dogmer, såsom at det er overtaget af DJØFere, at vi har en ringe kvalitet af behandlingerne, at der registres for meget, og nu at der sker en overbehandling.

Om dogmerne er rigtige eller ej, afhænger helt af øjne, der ser, og kan derfor give anledning til megen diskussion. Jeg vil i dette indlæg fokusere på overbehandlinger.

Overbehandling forstået som behandlinger, patienterne ikke ønsker, eller som ikke bidrager til deres sundhed.

Det første og vigtigste punkt er at definere, hvad man forstår ved overbehandling. Det har været kendt i mange år, at de fleste penge i sygehusvæsnet bruges i den sidste tid, patienterne lever.

Men er det en naturlov, eller fordi man nu en gang er meget syg op til døden? Bruger vi alt for mange penge på at forlænge livet? Og så med dårlig livskvalitet.

Hvad vil patienterne?
Der satses rigtig meget på at inddrage patienterne i beslutningen om livsforlængende behandling, specielt inden for kræft.

Det virker som om, at mange er af den opfattelse, at hvis vi begynder at involvere patienter, vil flere fravælge behandlingerne. Der er videnskabelig dokumentation for, at patienter i mange tilfælde kan leve længere med en god palliativ behandling end med 3. eller 4. linje kemoterapi.

Men hvad vil patienterne? Der er ingen tvivl om, at nogen vælger palliativ behandling, men også at mange patienter ikke vil opgive håbet om at blive rask - alle håber på et mirakel. At lægerne ikke taler med patienterne, mener jeg er en ubegrundet påstand, selvom man selvfølgelig kan finde dårlige eksempler.

Et andet eksempel på overbehandling er tilfælde, hvor patienterne bliver sendt til unyttige undersøgelser eller får foretaget behandlinger/operationer, som ikke virker eller decideret skader patienterne.

Et af problemerne er, at læger ofte tror, at de positive behandlingsresultater er mere gunstige, og at bivirkningerne er mindre, end de i realiteten er.

En undersøgelse fra USA viser, at flere mænd vil fravælge en operation for godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (prostata), hvis de blev bedre oplyst om komplikationerne.

I Danmark blev indført en retningslinje for rygoperationer på grund af diskusprolaps. Dette blev gjort, fordi antallet af rygoperationer steg. Det skete samtidig med, at en træningsperiode ofte helbredte patienterne.

Jeg er overbevist om, at lægerne foretog operationerne ud fra et oprigtigt ønske om at hjælpe patienterne - men der skete en del overbehandling.

Forskel på sundhedsudgifter
En undersøgelse foretaget af Medicare i USA viste, at der var stor forskel på sundhedsudgifterne i forskellige amter. I en sammenligning mellem to befolkningsmæssigt ens amter var der ikke forskel på helbredstilstanden, men i det ene amt var sundhedsudgifterne meget større.

Forskellen var, at i det dyre amt var lægerne meget mere tilbøjelige til at sende patienterne til undersøgelser og fortage operationer. Store sundhedsudgifter er ikke nødvendigvis det samme som god helbredstilstand.

Jeg vil stærkt anbefale at læse Atul Gawandes artikel i The New Yorker. Man kan argumentere for, at situationen er meget forskellig i USA og Danmark. I USA afhænger lægernes løn direkte af behandlingerne, men jeg tror mere på en forskel i arbejdskultur.

Hvad kan drive en kultur i retning af flere undersøgelser og behandlinger?

Der er for mig ikke tvivl om, at den aggressive kritik af sundhedspersoner fra dagspressen og Enheden for Patientsikkerhed medvirker til at øge antallet af unødvendige undersøgelser. Man dækker sig med rette ind. Patientforsikringen kan også medvirke.

Personligt ankede jeg en sag, hvor vi var pålagt erstatning, fordi vi ikke brugte en meget dyr undersøgelse. Vores fagfolk mente, at den dyre undersøgelse var unødvendig. Dertil kommer, at det ville blive meget kostbart, hvis vi skulle udføre undersøgelsen som rutine.

Mange forhold kan således føre til unødvendige undersøgelser. Mere om disse forhold i et andet indlæg.

debat@altinget.dk