Svage patienter må ikke tabes i dansen om guldkalven
DEBAT: Regeringens hang til private løsninger i sundhedsvæsnet sikrer ikke bedre behandling for de medicinske patienter.
Af Karl H. Bornhøft (SF)
Sundhedsordfører for det medicinske område, sundhedsfremme og forebyggelse samt praksissektor
I regeringsgrundlaget kan man læse, at VK-regeringen går ind for et stærkt offentligt sygehusvæsen med gratis behandling for alle.
Jeg må med skam i livet tilstå, at jeg ikke kunne have formuleret det bedre selv! Men nu skal I ikke tro, at jeg vil benytte dette indlæg til at skamrose regeringen. Det er der bestemt ingen grund til - de gode hensigter til trods. For virkeligheden er en ganske anden.
I regeringens verden er det sørgeligt nok kun ventelisterne for de planlagte operationer, der tæller. Regeringen har kun sat fokus på behandling af de kirurgiske patienter.
Tilbage står den store og svage patientgruppe - de medicinske og de psykiatriske patienter, som ikke kan sættes på en venteliste. De kræver livsvigtig behandling her og nu - men bliver alligevel kynisk ignoreret af højrefløjen.
Private løsninger dur ikke til medicinske patienter
Det er politikernes ansvar at prioritere. Det er direkte uansvarligt blot at læne sig tilbage og overlade forebyggelse og sygdomsbehandling til de frie markedskræfter, som regeringen gør.
For her er det de svageste, der taber kampen. Behandlingen af medicinske patienter kan ikke i samme grad som for eksempel en knæoperation omsættes på et marked, hvor det er forholdsvis enkelt at beregne sig frem til en pris med en passende fortjeneste for aktionærerne.
I en erkendelse af at ressourcerne ikke er uendelige er det nødvendigt at basere sygehusydelserne på en solid planlægning og politisk prioritering. Ellers risikerer vi at få en skævvridning af sygehustilbudene til fordel for de stærke patientgrupper og til ugunst for de svage patientgrupper.
Behov for prioritering
SF nægter derfor at overlade styringen af sygdomsbehandling til markedsmekanismerne. Når det gælder sygdomsbehandling, skal de svageste patienter rykkes frem i køen.
Det er vigtigere end nogensinde, at vi i prioriteringen af hvordan ressourcerne på sundhedsområdet skal anvendes formår at finde afbalancerede løsninger, så det samlede behandlingstilbud afpasses hele befolkningens behov. Uden prioritering taber vi nemlig de svage patienter i dansen om guldkalven.
Samtidig hører vi ikke et ord fra regeringen om det, som virkelig kan øge folkesundheden - nemlig sundhedsfremme - og forebyggelsesinitiativer. Når SF kommer i regering, skal forebyggelse opprioriteres markant - så vi undgår, at tusindvis af danskere hvert år bliver syge af for eksempel rygning.
Kunne vi nedbringe risikoen for sygdom, ville samfundets produktionsværdi kunne vokse med ca. 18 mia. kr, som i stedet kunne bruges til at forbedre vores offentlige sygehuse.
Må jeg minde om - rigtige politikere vil selv prioritere!
