Styrk almen praksis

DEBAT: De praktiserende læger har en nøgleposition og vil også gerne kunne tilbyde den høje kvalitet i fremtiden. Dog forudsætter muligheden for dette politisk vilje, det skriver formand for praktiserende læger Bruno Melgaard Jensen i debatten.

Af Bruno Melgaard Jensen
Formand for de praktiserende læger

De praktiserende læger har en nøgleposition i det danske sundhedsvæsen. Almen praksis er den primære indgang, hvor danskerne har fri og uvisiteret adgang til lægehjælp i døgnets 24 timer. Det ønsker vi også at tilbyde i fremtiden. Selv om sundhedsvæsenet er under hastig forandring i disse år, er der god grund til at fastholde en stærk, billig og effektiv almen praksis.

Skræk-eksemplet er Storbritannien, hvor det primære sundhedsvæsen er blevet splittet op siden 2003, så også private udbydere kan drive almen praksis.

Samtidig nedlagde man lægevagten baseret på almen praksis og fritog de praktiserende læger for deres forpligtigelser i forhold til lægevagten.

Man oprettede "walk in centers" i indkøbscentre ledet af sygeplejersker samt et sygeplejeskeledet telefonsystem "NHS direct", som er tilgængeligt 24 timer i døgnet.

Bitre brittiske erfaringer
Da det har ført til et dyrere og mindre sammenhængende system, er briterne nu på vej tilbage til et system baseret på de praktiserende læger i front. Det giver god mening - ikke kun i patientbehandlingen, men også for samfundsøkonomien.

Herhjemme ser vi for tiden, at flere og flere patientopgaver stille og roligt bevæger sig fra hospitalerne til almen praksis. Kronikerindsatsen er et eksempel på et område, der i større og større omfang bliver varetaget af almen praksis.

Et andet område, der også fylder meget i praksis, er opfølgning og forundersøgelser til hospitalsbesøg. Dette sker i takt med, at indlæggelserne bliver kortere, og der sker en øget specialisering, effektivisering og besparelse på hospitalerne.

Denne udvikling ser ikke ud til at stoppe foreløbigt, da andelen af kronikere og ældre borgere vil blive større i de kommende år, og centraliseringen og specialiseringen af hospitalsbehandlingen er i fuld fremdrift.

Flere opgaver kræver flere resourcer 
De praktiserende læger tager gerne flere opgaver på sig, men det forudsætter, at ressourcer og investeringer følger med, så der kan ansættes mere klinikpersonale, der kan hjælpe med at løse de mange nye opgaver.

Det giver mest mulig sundhed for pengene rent samfundsøkonomisk, fordi patienterne behandles i almen praksis i det nære sundhedsvæsen, hvor det er billigst.

I de aktuelle forhandlinger med regionerne om en ny overenskomst er det vores mål at fastholde almen praksis som en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen.

Vi bidrager meget gerne til at udvikle almen praksis, så de praktiserende læger også i fremtiden kan løfte sundhedsopgaver med høj kvalitet. Det forudsætter dog en politisk vilje til at investere i og styrke almen praksis.

Forrige artikel Glem alt om nationale særregler Glem alt om nationale særregler Næste artikel Hjernesagens ønske til den nye sundhedsminister Hjernesagens ønske til den nye sundhedsminister
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.