Læger kan ikke smertebehandle

Af Gitte Handberg
Formand, SmerteDanmark, speciallæge i anæstesiologi og leder af Tværfagligt Smertecenter på OUH

Da jeg i januar 1985 havde aflagt embedseksamen, drog jeg som så mange af mine kammerater til Sverige for at få arbejde. Min første patient var en dame midt i 40'erne, hendes hænder hvilede på tasken, som hun havde stående i skødet. Jeg smilede og spurgte, hvad jeg kunne hjælpe hende med. "Jeg har smerter i ryggen," lød hendes svar.

I alle bøgerne, jeg havde læst, og alle de forelæsninger, jeg havde deltaget i gennem syv år på universitetet, var der intet, der havde forberedt mig på, at jeg skulle møde en smertepatient. Hun havde, viste det sig til overflod, haft smerter i over 15 år, var udredt af mange specialister og opereret uden effekt på smerterne to gange - faktisk var det hele blevet meget værre efter anden operation.

Det er mange år, siden jeg sad der i den svenske lægemodtagelse, hvor panikken løb af sted med mig, mange reformer af lægestudiet er siden søsat, og jeg ved nu, at det med den rette behandling er muligt at hjælpe mennesker med kroniske smerter.

I min hverdag modtager jeg i stribevis af patienter netop som min første, og selv om mine kolleger og jeg ikke kan gøre dem smertefri, så kan vi overbevisende hjælpe dem til en bedre livskvalitet med den rette behandling.

Så på den måde endte historien jo godt, og alle kunne have levet lykkeligt videre, hvis ikke det var for den meget kedelige kendsgerning, at jeg nu, som en af de få smertebehandlingsspecialister i Danmark, dagligt modtager unge nyudklækkede læger, der på deres studie intet har lært om at behandle patienter med kroniske smerter.

Manglende viden
De unge læger ved ikke, hvad de kan gøre for de 850.000 voksne danskere, der lever med kroniske smerter. Flere tusind af disse mennesker lever i årevis med daglige stærke smerter, deres nattesøvn er ødelagt, og de mister deres arbejde – kæmpe problemer for den enkelte og for samfundet som helhed.

Kendsgerninger, der tilsyneladende ikke har fået de ansvarlige for lægeuddannelserne i Danmark til at ryste på hænderne, endsige samle handsken op.

Men ovenstående kan desværre ikke blot affærdiges med, at det er mig og nogle få andre lægespirer, der ikke har fulgt ordentligt med i undervisningen, idet der netop er udkommet en rapport fra det europæiske smertevidenskabelige selskab EFIC, der dokumenterer, at undervisning i smertebehandling i Danmark og 14 andre europæiske lande ikke er noget, læreanstalterne beskæftiger sig med.

En gruppe af eksperter under EFIC har gennemgået pensumlisterne for 2012 og 2013 på 242 lægeskoler og har fundet, at 82 procent ikke har obligatorisk undervisning i smertebehandling, og på de resterende svarer læringen i smertebehandling til 0,2 procent af undervisningstimerne.

Som hovedregel betragtes smerter som et spildprodukt af noget andet og bliver ikke set som det selvstændige problem, det er for mange. Der er i Europa 75 millioner mennesker med kroniske smerter.

Tid til handling
Så mon ikke tiden nu er inde til at få danske universiteter til at interessere sig for smertebehandlingsområdet. Det skal ikke skorte på ekspertbistand fra SmerteDanmark, når danske universiteter begynder at udbyde obligatoriske kurser i smertebehandling.

Indtil det sker, vil vi fortsætte vores pres på beslutningstagere om at få danske forhold op på et niveau, vi kan være bekendt.

debat@altinget.dk