SF: Vores sundhedssystem skal kunne aflaste sygehusenes akutfunktioner

DEBAT: Patienter kan opleve akutområdet som en flaskehals for den videre indsats. Derfor skal sundhedssystemet hænge bedre sammen og aflaste akutfunktionerne på sygehusene, mener SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Af Kirsten Normann Andersen (SF)
Sundhedsordfører

Er der for mange unødvendige indlæggelser på akuthospitalerne?

Regeringen kan ikke svare præcist på det spørgsmål.

En ny rapport fra Vive med titlen 'Tværgående akutfunktion mellem Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus' konkluderer, at vi har fået gjort op med de unødvendige indlæggelser.

De ukomplicerede kroniske patienter bliver allerede behandlet af den praktiserende læge, mens de mere komplicerede patienter fortsat har brug for en seng på et sygehus.

Dermed skrider regeringens ambitioner for en sundhedsreform, hvor målet er at holde 40.000 patienter ude af hospitalssengene i fremtiden.

Behandlingsgarantien udfordrer
Det er lidt af en satsning at ville reducere antallet af patienter i en tid, hvor vi ved, at flere ældre patienter betyder, at der er brug for flere ressourcer.

Med den nuværende sygehusstruktur vil presset især kunne mærkes på akutberedskabet. Det er dyrt at opretholde et akutberedskab, som både skal tage sig af patienter ramt af ulykker og akutte syge patienter.

Derfor er det også klogt, når man i Nordsjælland tænker de specialiserede sengeafdelinger ind i akutberedskabet.

Men den løsning er udfordret af behandlingsgarantien, som giver ikke-akutte patienter ret til at vælge et privathospital, som ofte kan tilbyde kort ventetid, fordi opgaverne her er forudsigelige og lette at planlægge og ikke forstyrres af akutte eller komplicerede patienter.

Overvej differentieret behandlingsgaranti
For at undgå de ofte store ekstraregninger til behandling på andre hospitaler har sundhedssektoren mere eller mindre indrettet sig på de samme markedsvilkår, som gælder for de private sygehuse.

Planlagte behandlinger på specialafdelinger og akutte behandlinger i akutberedskabet er dyre. Det betyder i praksis en nødvendig højere bemanding i akutberedskabet, hvor travlheden er betinget af antallet af akutte patienter.

Man kunne derfor med fordel overveje en differentieret behandlingsgaranti. Behandlingsgarantien er ganske vist populær. Det er ikke fedt at vente for længe på eksempelvis en ny hofte. Men det er heller ikke fedt, hvis sygehuset ikke har ressourcer nok til at tage sig af livstruende opgaver.

Og mon ikke de fleste af os ville foretrække lidt længere ventetid mod sikkerhed for, at sygehuset kan handle akut, hvis vi får brug for det?

Det er rigtigt, at Nordsjælland satser på, at ikke-akutte patienter må vige, når der er ekstraordinært mange akutte patienter.

Men det gør det ikke alene.

Opret en direkte linje for kronikere
Akutberedskaberne er i forvejen pressede, og som patient kan vi opleve området som en flaskehals for den videre indsats.

For kronikere kunne en direkte linje til den kendte specialafdeling give mening, fordi patienten derved kommer i kontakt med personale, som kender patienten i forvejen.

Med en direkte linje til afdelingen kan man også spare administrativt tunge arbejdsgange, når der igen skal optages journal på en akutafdeling.

På samme måde kunne det give mening, hvis personalet i hjemmesygeplejen kunne trække på specialisterne på sygehuset. Det er ikke utænkeligt, at man derved kunne spare en indlæggelse fra tid til anden.

Under alle omstændigheder vil det være trygt for patienten. Det er netop den erfaring, som man har gjort sig i Esbjerg.

Derfor skal der ikke flyttes for meget væk fra det specialiserede område, men i stedet skal sundhedssystemet hænge bedre sammen og aflaste akutfunktionerne på sygehusene.

Forrige artikel Løhde til kritiker: Vi sætter klar retning med ledelsesreformen Løhde til kritiker: Vi sætter klar retning med ledelsesreformen Næste artikel Sundhedsaktører: Forskningstradition mangler tydelige karriereveje Sundhedsaktører: Forskningstradition mangler tydelige karriereveje
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.