S vil bruge knap tre milliarder mere end regeringen på velfærd og klima næste år

FINANSLOV: S har lagt et overordnet forslag til finanslov frem, hvor skattelettelser bliver droppet, og kommuner og regioner får flere penge til velfærd. Men forslaget til, hvor pengene skal findes, er "uspiseligt", siger Konservative.

Socialdemokratiet har fået kritik for ikke at lægge sit eget finanslovforslag frem. Men ved tredjebehandlingen af regeringen og Dansk Folkepartis finanslov onsdag, sætter partiet alligevel overskrifter og tal på, hvad de ville gøre anderledes, hvis det var deres finanslov.

Mette Frederiksen og kompagni ville prioritere cirka 2,8 milliarder kroner ekstra til velfærd, klima og miljø.

Og de ville finde pengene ved blandt andet at annullere regeringens lempelser af bo- og gaveafgiften og ved at rulle det øgede tilskud til privatskolerne tilbage.

Se det uddybede forslag i boksen til højre.

Flere hænder på sygehusene
Finansordfører Benny Engelbrecht (S) fremhæver, at der med regeringens finanslov vil mangle penge til især ældrepleje og til nok ansatte i sundhedsvæsenet.

"Der kommer 25.000 flere ældre næste år. Og finansloven prioriterer ikke velfærden tilstrækkeligt til, at ældreomsorgen kan følge med," siger han.

"Og regeringens plan for sundhedsvæsenet står hen i det uvisse. Det eneste, vi ved med garanti, er, at sundhedsvæsenet ikke er blevet prioriteret, selvom de ansatte i sektoren råber vagt i gevær. Vi ser nu længere ventetider på kræftbehandlinger og stigende problemer med overbelægning," siger Engelbrecht.

Han mener, at "de to veje i dansk politik står klart": "Vil vi passe godt på velfærden, eller skal dem, der har mest, have endnu mere?"

Hvis S-forslaget blev gennemført, ville det offentlige forbrug stige med omkring 0,7 procent næste år, hvor det med regeringens finanslov stiger med cirka 0,5 procent.

Vil gå ud over eksport og arbejdspladser
Men det er for letkøbt at komme med sådan en gavebod af et finanslovsforslag i 11. time, mener de konservatives finansordfører, Anders Johansson.

"Der er ikke råderum til at bruge så mange ekstra penge på offentligt forbrug, og det er en meget farlig kurs i en tid, hvor det danske arbejdsmarked risikerer at blive overophedet. Vores finanslov trækker i stedet en smule luft ud af den danske økonomi, så vi ikke skubber til manglen på arbejdskraft," siger han.

Men Socialdemokraterne lægger nu heller ikke op til at dele pengene ud af det såkaldte råderum. Pengene skal i stedet findes ved blandt andet at rulle nogle af regeringens initiativer tilbage.

Og her er særligt ét af forslagene helt galt, mener K-ordføreren.

"Det er en rigtig dårlig idé at annullere vores lempelser af generationsskifteskatten. Hvis man gør det, skal de familieejede virksomheder betale en milliard mere i skat, når virksomheden bliver overdraget fra den ene generation til den næste. Og det vil gå ud over eksporten og arbejdspladserne. Det er et fuldstændig uspiseligt forslag," siger han.

Følg Finansloven
(L 1) (Finansministeriet)

22/9
2020
9/10
2019
11/1
2019
20/12
2018
19/12
2018
19/12
2018
18/12
2018
18/12
2018
6/12
2018
4/12
2018
4/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
29/11
2018
27/11
2018
16/11
2018
15/11
2018
13/11
2018
13/11
2018
7/11
2018
4/10
2018
4/10
2018
30/8
2018

Forrige artikel Fonde: Team Danmark modtager tidlig julegave fra Novo Nordisk Fonden Fonde: Team Danmark modtager tidlig julegave fra Novo Nordisk Fonden Næste artikel Finanslov betød færre penge til offentlig velfærd end forventet Finanslov betød færre penge til offentlig velfærd end forventet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.