EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

SATSPULJE: Enhedslisten forlanger fuld finansiering af de satspuljeprojekter, der står til udløb i år. Og garantien skal falde allerede i regeringens finansloftsudspil, så de enkelte projekter ikke havner som brikker i forhandlingernes slutspil, lyder det fra støttepartiet.

Sociale projekter for mere end 130 millioner kroner står til at miste støtten med udgangen af 2019. Regeringen har lovet organisationer og civilsamfund, at de ikke skal være bekymrede, men har gået stille med dørene i forhold til at love fortsat finansiering.

Enhedslisten lægger nu øget pres på regeringen for at garantere projekternes overlevelse. Og det skal ske senest i forbindelse med regeringens finanslovsudspil, så de enkelte projekter ikke ender som lunser, regeringen kan spise støttepartierne af med i forhandlingernes slutspil.

"Vi har hørt regeringen tale om, hvor vigtigt det er at få stoppet de økonomiske huller hos eksempelvis politiet og i skattekontrollen. Jeg er meget enig. Men jeg er virkelig bekymret, når vi endnu ikke har hørt ét eneste ord om alle de mange livsvigtige sociale projekter, der står til at miste alt," siger socialordfører Pernille Skipper.

Login