Reumatologerne: Derfor er det vanskeligt at finde folk til Medicinrådets fagudvalg
DEBAT: Tilliden til Medicinrådet skranter, og der er ikke meget tid til arbejdet - og der er mange deadlines. Det har betydning for at finde folk til fagudvalget, skriver Mette Holland-Fischer fra Dansk Reumatologisk Selskab.
Af Mette Holland-Fischer
Formand for Dansk Reumatologisk Selskab
Medicinrådets problemer med at rekruttere formænd og medlemmer til fagudvalg har været livligt debatteret.
Dansk Reumatologisk Selskab har – i lighed med andre selskaber - og regionerne, haft svært ved at finde personer til fagudvalget for gigtsygdomme. At opgaven har vist sig så vanskelig skyldes flere ting.
Dels indførte Medicinrådet skærpede habilitetsregler, hvoraf en del var med tilbagevirkende kraft, dels er arbejdsbyrden i fagudvalgene efterhånden blevet så omfattende, at den får mange til at takke nej.
“Men er det ikke en del af det at være læge - at sige ja til den slags opgaver,” vil nogen måske spørge. ”Er reumatologerne blevet dovne?”
Nej – på ingen måde! I Dansk Reumatologisk Selskab udarbejdes og opdateres årligt adskillige nationale behandlingsvejledninger for både hyppige og mindre hyppige reumatologiske lidelser.
Et stort omfang og mange deadlines
Der udarbejdes også patientinformationsmateriale, arrangeres efteruddannelse og udvikles uddannelsesprogrammer for klinisk reumatologisk ultralyd med mere. Alt dette arbejde udføres af engagerede læger – og det meste i deres fritid.
”Hvorfor gider vi det,” kunne man i stedet spørge. Det gør vi, fordi det giver mening for os og for vore patienter.
”Men – giver arbejdet i fagudvalgene ikke mening? Er det det, der er problemet?”
Nej – arbejdet er uden tvivl meningsfuldt og vigtigt – men omfanget, og ikke mindst de skrappe deadlines, har betydet, at arbejdsbyrden nu ikke længere ”bare” kan passes ind hist og pist samt suppleres med anvendelse af fritid.
Derudover har mange læger og andre fagpersoner simpelthen mistet lysten til at lægge så stort et stykke arbejde i et organ, som efter de flestes mening har håndteret hele sagen omkring habilitet uhensigtsmæssigt.
Alle anerkender Medicinrådets ret til at indføre skærpede habilitetsregler. Men processen - på trods af de daværende fagudvalgsmedlemmers efterlysning af kommissorium og habilitetsregler - og de manglende udmeldinger ved opstarten, har givet Rådet ridser i lakken.
Mistet tilliden til Medicinrådet
Flere af de personer, vi har henvendt os til med henblik at udpege dem til en plads i fagudvalget, har takket nej, fordi de har mistet tilliden til, at Medicinrådet behandler de fagfolk, der arbejder i fagudvalgene retfærdigt og værdigt.
Listen af kandidater med de kompetencer, der kræves for at sidde i fagudvalget for gigtsygdomme, er ikke uendelig lang. Ud over at være specialist med erfaring og have de rette kompetencer, skal de være villige til at påtage sig det store arbejde.
Hvis vi fortsat skal kunne finde de rette kandidater – ja, så må man nok kigge på arbejdsform, tidsforbrug samt ikke mindst få taget hånd om medlemmernes muligheder for efteruddannelse og faglig sparring.
Der er brug for reumatologer i fagudvalget – vi kan ikke erstattes af embedsfolk eller læger fra andre specialer.
Det er essentielt, at det ikke blot er regionerne, der udpeger medlemmerne, men at de videnskabelige selskaber fortsat har plads og kan være med til at sikre, at arbejdet er funderet i det nationale og internationale faglige miljø.
Det fortjener vores patienter.
Kissmeyer: Regionsvalget er afgørende for vores sundhed
Medicinalfirma: Nye metoder til kræftbehandling kræver offentlige rammer
