Regionalvalg: Tre partier i valgforbund i Region H

Radikale, SF og Alternativet har indgået aftale om valgforbund til Regionalvalget.

Når de 41 pladser i regionsrådet i Region Hovedstaden til november skal besættes påny, bliver det med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i valgforbund. Det meddeler partierne torsdag.

Der er tale om et såkaldt teknisk valgforbund, hvor partierne ikke binder sig til hianden politisk. De kan til gengæld få glæde af hinandens eventuelle overskydende stemmer.

”Jeg synes, at vi har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem de tre partier i denne valgperiode. Det giver en god basis for at indgå valgforbund frem mod næste valg,” siger spidskandidat Karin Friis Bach (R).

De tre spidskandidater understreger, at listen ikke er lukket for andre, mindre partier, men at optagelse kun kan ske, hvis de alle tre er enige.

Gaardhøj favorit
I Region Hovedstaden fører rød blok med hele 25 mandater mod kun 16 i blå blok. Dermed er spidskandidat Lars Gaardhøj (S) favorit til formandsposten.

Gaardhøj, der hidtil har været Socialdemokratiets gruppeformand, ventes inden valget at overtage formandsstolen fra Sophie Hæstorp Andersen (S), der stiller op til kommunalvalget i København.

Læs mere om det kommende regionalvalg i Altingets første valganalyse.

Forrige artikel Industrien vil have tidlig opsporing: Industrien vil have tidlig opsporing: "Sundhedsvæsenet skal række mere ud" Næste artikel Radikal leder: Hold op med at dyrke mistilliden til Europa, Mette Frederiksen Radikal leder: Hold op med at dyrke mistilliden til Europa, Mette Frederiksen
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.