Patienter rammes af regioners sparekrav

DEBAT: Epilepsipatienter er under sparekniven, og det bekymrer Danske Patienter og Epilepsiforeningen, som kalder regionernes sparekrav for uansvarlige.

Af Lars Engberg og Lone Nørager Kristensen
formand for Danske Patienter og
formand for Dansk Epilepsiforening

Det får alvorlige konsekvenser for patienterne, når regionerne vil skære tæt på halvdelen af støtten til den specialiserede behandling på Epilepsihospitalet. Det kan blive enden på forhandlingerne om en ny driftsoverenskomst for Epilepsihospitalet Filadelfia, som for øjeblikket føres mellem Danske Regioner og Epilepsihospitalet med Sundhedsministeriet ved bordenden.

Derfor er Danske Patienter og Dansk Epilepsiforening særdeles bekymrede over den manglende fremgang i forhandlingerne om en ny driftsoverenskomst for Epilepsihospitalet.

Desværre er der tale om en bredere tendens, som kan true flere specialiserede selvejende non-profithospitaler, som i dag er et meget vigtigt bidrag til at sikre opretholdelse og udvikling af specialiserede behandlingstilbud til bl.a. epilepsi-, hjerneskade-, gigt- og sclerosepatienter.

Budgethalvering vil få alvorlige konsekvenser 
En næsten halvering af budgettet, som regionerne aktuelt truer med, vil have alvorlige konsekvenser for Epilepsihospitalets muligheder for fortsat at kunne tilbyde den specialiserede behandling, de sværest ramte patienter har behov for.

Enhver med forstand på virksomhedsledelse ved, at en virksomhed, som mister 45 % af sin omsætning fra det ene budgetår til det næste, står i alvorlige problemer og skal skære markant ned på både "produktion" - det er nydansk for patientbehandling - og ansatte.

Menneskelige og økonomiske omkostninger 
10.000 danskere har brug for den specialiserede behandling. Det er de hårdest ramte patienter, hvor epilepsien foruden en væsentlig behandlingsmæssig udfordring også ofte udgør et betydeligt og omfattende handicap i dagligdagen. Det bliver et uerstatteligt tab for dem, som fremover ikke vil kunne få den højt specialiserede behandling, de har behov for.

Udover de menneskelige omkostninger, vil det oveni øge udgifterne til behandling i udlandet, da patienter i nogle tilfælde vil skulle sendes til udlandet for at modtage denne højt specialiserede behandling. Det hænger ikke sammen.

Epilepsihospitalet er et non-profit specialhospital for behandling af epilepsi på samme måde, som man kender det fra f.eks. Gigthospitalet i Gråsten eller Sclerosehospitalet i Haslev. De har behandlinger på et specialiseringsniveau, som ikke kan løftes i de enkelte regioner. Bl.a. indgår Epilepsihospitalet i et tæt samarbejde med Rigshospitalet omkring operationer i forbindelse med epilepsi, hvor udredningen netop kræver det vidensgrundlag og den ekspertise, som Epilepsihospitalet har.

Uansvarlige og bekymrende sparekrav
Regionerne sidder lige nu ved forhandlingsbordet med forslag om at skære ned på antallet af henvisninger, så regionerne skærer fra at købe behandlinger for 135 mio. kr. årligt, til fremover kun at købe for 74 mio. kr. årligt. Med andre ord står Epilepsihospitalet aktuelt og mangler ca. 45 % af den omsætning, man hidtil har haft - en betragtelig beskæring.

Sammenholdt med, at Epilepsihospitalet blot er et ud af to behandlingscentre med Landsfunktion samt at særlige højt specialiserede behandlinger ikke tilbydes andre steder overhovedet, er det ikke vanskeligt at se, at denne beskæring er endog særdeles ugunstig for de patienter, der har den vanskeligste epilepsi. 

De specialiserede selvejende hospitaler har altid indgået som en uundværlig del af behandlingen af specifikke sygdomme i Danmark. Det er her, den største grad af specialisering naturligt finder sted, og det er her, man løfter de meget sammensatte behov for behandling og rehabilitering, som ofte går hånd i hånd for den patientgruppe, som i dette konkrete tilfælde altså er epilepsipatienter landet over.

Gør regionerne alvor af deres sparekrav til Epilepsihospitalet, vil det være både uansvarligt over for patienterne og en dybt bekymrende udvikling mod afspecialisering - stik imod faglig evidens og patienternes ønsker og behov.

Forrige artikel Private specialtilbud bør sikres Næste artikel Velfærdsteknologi skal sikre ældre bedre livssituation
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.