Private specialtilbud bør sikres
DEBAT: Det haster med en politisk stillingtagen til, hvordan man sikrer private specialtilbud i fremtiden. Ellers risikerer det økonomiske fundament for private behandlingstilbud at forsvinde, mener professor i sundhedsret.
Professor, dr.jur., Juridisk Institut, Aarhus Universitet
En række private, selvejende institutioner på sundhedsområdet besidder en specialviden, som mange patienter gratis drager nytte af, enten som led i det frie sygehusvalg eller med en henvisning fra det offentlige sundhedsvæsen.
Til eksempel kan nævnes centre på træningsområdet, der tilbyder specialiseret behandling af patienter med svære hjerneskader, og private specialsygehuse der tilbyder specialiseret behandling til patienter med sclerose, gigt og epilepsi.
Tilsvarende behandlinger tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen, og det er derfor centralt at værne om de private tilbud på området. En bevarelse af de eksisterende specialtilbud kræver imidlertid, at regioner og kommuner vedbliver at henvise patienter til behandling.
Baggrunden
En række af de såkaldte "private specialsygehuse m.fl." har siden 1993 været omfattet af det frie sygehusvalg for at sikre patienter adgang til specialiseret behandling. Fritvalgsordningen betyder, at patienter, hvis de har et lægefagligt begrundet behov herfor, gratis kan vælge at benytte sig af behandlingstilbuddene på de private specialsygehuse m.fl., uanset hvor i landet de bor.
Dette gælder dog kun inden for en økonomisk ramme (fritvalgsrammen), som fastsættes årligt for det enkelte specialsygehus, center m.v. Regionerne er altså forpligtet til at samarbejde med private specialsygehuse m.fl. inden for fritvalgsrammen. Men herudover har regionerne traditionelt i vid udstrækning henvist patienter til behandling på frivillig basis.
Også på det kommunale genoptræningsområde har patienter principielt valgfrihed mellem de tilbud, der er etableret ved de kommunale institutioner, og private genoptræningscentre som kommunen har indgået aftale med.
Samarbejdet med de private institutioner er dog frivilligt for den enkelte kommune. Man bestemmer altså selv, om patienterne skal tilbydes genoptræning ved kommunale institutioner, og/eller om man vil lade private centre være en del af behandlingstilbuddet på træningsområdet.
Men også her gælder det, at der hidtil i mange tilfælde har været tale om et frivilligt samarbejde.
Problemet
Som følge af den økonomiske smalhals i sundhedsvæsenet har tendensen på det seneste været, at kommuner og regioner i stigende grad undlader at henvise til de specialtilbud, som er etableret i privat regi. I stedet henvises patienterne til behandling i det offentlige sundhedsvæsen.
Det betyder alt andet lige, at det økonomiske fundament for en videreførelse af de private centre og private specialsygehuse m.v. forsvinder, og man risikerer, at værdifuld specialviden på området går tabt ikke kun til skade for den enkelte patient, men for samfundet som helhed.
Fremtiden
Begrundelsen for at lade visse private specialsygehuse m.fl. være omfattet af det frie sygehusvalg er ikke svækket, siden fritvalgsreglerne blev indført for ca. 20 år siden.
Det er stadig væsentligt, at patienter har adgang til specialiseret behandling, også når behandlingen tilbydes af centre, sygehuse m.v., der er organiseret i privat regi.
Det haster således med en politisk stillingtagen til, hvordan man sikrer disse behandlingstilbud for fremtiden.
