Medicoindustrien: Forskningsplan skal forløse Danmarks life science-potentiale

Af Christian Bo Petersen og Peter Huntley
Hhv. SVP i Coloplast, formand for Medicoindustrien og direktør for Medicoindustrien

For anden gang viser den såkaldte footprint-analyse, at life science-industrien har imponerende positiv indflydelse på det danske samfund. Der bidrages til beskæftigelsen, til eksporten, til skatteindtægterne, til forskningen og ikke mindst til sundhedsvæsenets udvikling.

Danmark kan ganske enkelt ikke klare sig uden denne meget stærke industri, som konstant vokser.

Footprint-analysen skaber derfor en forståelig tilfredshed blandt politikere, men for life science-industrien er det ikke et succeskriterie at klare sig godt i en dansk footprint-analyse.

Industrien er nødt til at kigge i andre retninger, når vi skal opgøre, hvor stærk vores konkurrenceevne er globalt.

Sammenlign med international forskning
Life science-industrien er en forskningsbaseret industri, hvor forskningsomfang og kvalitet, videnskabelig evidens, innovation og patentering udgør en grundlæggende konkurrencefaktor og dermed er en central faktor for vækstpotentialet.

For at forstå life science-industriens konkurrenceevne og vækstpotentiale må vi altså måle relativt i forhold til de konkurrerende globale regioner og operatører, industrien er oppe mod, når der skal afsættes produkter med højt vidensindhold udenfor landets grænser.

Vækstpotentialet skal altså ikke måles på, at life science forsker langt mere end alle andre sektorer i Danmark. Vækstpotentialet skal måles på, hvorvidt vi forsker i samme størrelsesorden som nogle af de bedste udenlandske life science-regioner.

Vi mister momentum
ATV (Akademiet for Tekniske Videnskaber) har netop udarbejdet en analyse af netop techbranchernes internationale konkurrenceevne målt som branchernes forskning og patentering.

Dansk life science ligger okay i det felt, men vi er ikke blandt de bedste. Hvad værre er, så er væksten i forskningsindsats i andre regioner næsten dobbelt så høj som den danske. Det kunne tolkes sådan, at vi er ved at miste momentum i dansk life science.

Vi kan i hvert fald konkludere, at indsatsen for at være konkurrencedygtig løbende udvikler sig, og at rammevilkårene i det land, der vil have en stærk life science-industri, må følge med.

Derfor er det glædeligt, at regeringen nu vil kigge på rammevilkårene for life science-industrien og formulere en vækstplan.

Vækstpolitik fremfor fordelingspolitik
Der kan naturligvis argumenteres for, at dansk life science klarer sig rigtig godt, så hvorfor pille ved vilkårene og anvende statsmidler på eksempelvis at skabe bedre vilkår for forskning og udvikling.

Ud fra en snæver dansk fordelingspolitisk synsvinkel, kunne der måske være andre steder i samfundet med mere behov for en hjælpende statslig hånd.

Fordelingspolitik bringer os imidlertid ikke i retning af mere velfærd, men fordeler kun de bestående ressourcer. Skal Danmark skabe mere velstand, skal der fokuseres på en vækstpolitik, altså en politik for, hvor statslige midler anbringes bedst for at skabe den stærkeste indtægtskilde til landet.

Det giver derfor rigtig god mening at stimulere væksten i life science gennem en forskningsrettet vækstplan, så der kan skabes et stærkt fremtidigt indtægtsgrundlag.

Det har vi blandt andet behov for til at udmønte vores grønne udvikling. Det nødvendiggør en vækstplan for de motorer i samfundet, som virkelig kan trække og skaffe provenu til at investere grønt.

debat@altinget.dk