Osteoporoseforeningen: Lighed i sundhed kræver uddannelse i egen sygdom

Af Ulla Knappe
Landsformand, Osteoporoseforeningen

I de kommende år vil antallet af danskere med knogleskørhed stige.

Men knogleskørhed, også kendt som osteoporose, er allerede en af de mest oversete folkesygdomme i Danmark.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har op mod 600.000 af os sygdommen – men det er kun hver fjerde, som ved det.

Disse gigantiske mørketal vidner om behovet for at skabe opmærksomhed omkring sygdommen. For når den først rammer, kan den give smertefulde knoglebrud og sammenfald, der kan være livsinvaliderende.

Oplysning om mulighederne for forebyggelse og behandling er vejen frem. Derudover bør vi uddanne knogleskøre danskere, som er klar over at de har sygdommen – således at de kan leve et fornuftigt liv trods porøse knogler.

Geografisk ulighed
I et ganske glimrende debatindlæg af næstformand i 3F Tina Christensen og formand for Lægeforeningen Camilla Noelle Rathcke skriver de to debattører, at der er for stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner griber sundhedsopgaverne an, hvilket skaber ulighed i sundhed.

I Osteoporoseforeningen deler vi samme opfattelse, da det er vidt forskelligt, hvordan landets kommuner forholder sig til folkesygdommen osteoporose.

Vi ved, at erfaringerne med såkaldte osteoporoseskoler, hvor knogleskøre pateinter får oplysning og uddannes i egen sygdom, er fremragende. Desværre er det under 25 af landets 98 kommuner, der tilbyder sådanne forløb.

Skulle flere kommuner have lyst til at oprette en osteoporoseskole, har det nationale Videnscenter for Knoglesundhed beskrevet, hvordan skolerne kan sammensættes og dermed strømlines til flere optimale forløb. Osteoproseforeningen bidrager gerne med formidling af materialet.

Væk med uvidenhed
Når man rammes af knogleskørhed, er det nærliggende at søge sundhedsfaglig hjælp fra eksempelvis læge eller fysioterapeut. Desværre oplever en del af vores medlemmer, at de ikke møder den ønskede faglighed og kendskab til sygdommen.

Samtidig er den ærgerlige sandhed, at også den danske befolkning har lavt kendskab til knogleskørhed. De to faktorer har desværre betydning for, at alt for få bliver opsporet i tide.

I Osteoporoseforeningen har vi sammen med Sundhedsstyrelsen en stor kampagne under opsejling, som næste år skal give sundhedsfaglige bedre forudsætninger for at opspore knogleskørhed samt hjælpe med vejledning om forebyggelse og behandling.

I et tilhørende kampagnespor rækker vi ud til danskerne for at give flere borgere mulighed for at leve et knoglesundt liv samt at handle på en mistanke om sygdom.

Hvad vil politikerne?
Dog er problemerne med knogleskørhed nok ikke løst alene ved en kampagne. Der er behov for flere politiske initiativer mod en fælles national indsats.

Det har Osteoporoseforeningen længe kæmpet for, og når udgifterne til knoglebrud forårsaget af osteoporose løber op til omkring 12 milliarder kroner om året, er det uheldigt, at der endnu ikke foreligger en fælles national handlingsplan.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra november 2018 viser ellers en lang række tiltag og anbefalinger inden for forebyggelse, opsporing og behandling af knogleskørhed, men tiltagene skal prioriteres og koordineres. Det kan eksempelvis ske gennem en målrettet udbredelse af osteoporoseskoler til flere kommuner.

I Osteoporoseforeningen er vi klar til at bidrage, så vi sammen og på tværs af sektorer kan lykkes med at skabe mere lighed i dansk sundhed.

debat@altinget.dk