Løhde til Psykiatrisk Selskab: Jeg er også utålmodig, men opbygning af psykiatrien skal ske gradvist

Jeg deler ikke Psykiatrisk Selskabs oplevelse af, at der ikke sker noget inden for psykiatrien. Men det er vigtigt, at psykiatrien kan absorbere de midler, vi prioriterer. For det nytter ikke noget at sætte en masse gode initiativer i gang, hvis der ikke er kapacitet eller medarbejdere til at gribe opgaverne, skriver Sophie Løhde (V).

Jeg deler til fulde Dansk Psykiatrisk Selskabs ønske i Altinget om, at vi hurtigst muligt skal have styrket psykiatrien, og ligesom selskabet er jeg også utålmodig på patienternes, de pårørendes og personalets vegne. For psykiatrien er alt for længe blevet overset og har ligget i skyggen af somatikken.

Til gengæld deler jeg ikke oplevelsen af, at der ikke sker noget i øjeblikket inden for psykiatrien, og at de lovede investeringer lader vente på sig.

Tværtimod er vi i fuld gang med at føre de konkrete tiltag i tiårsplanen for psykiatrien ud i livet. Og regeringen har med regeringsgrundlaget tilkendegivet, at vi vil tilføre ekstra tre milliarder kroner til psykiatrien om året oveni den tidligere aftale.

Det betyder, at bevillingen på psykiatriområdet vil være øget med fire milliarder kroner om året om ti år. Og at vi leverer på det grundige faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udarbejdet.

Med en historisk stor investering i psykiatrien er det afgørende, at vi bruger midlerne så klogt som muligt, så de får størst muligt effekt. Som Dansk Selskab for Psykiatri selv nævner, er det penge, som hvis de bruges rigtigt, vil kunne mærkes.

Derfor er det også vigtigt, at initiativerne implementeres på den rigtige måde. Men jeg deler og forstår som sagt utålmodigheden. Og vi skal så hurtigt som muligt have realiseret de konkrete initiativer, så de kan gøre en positiv forskel for både patienter og pårørende – og for de mange dygtige medarbejdere i psykiatrien.

{{toplink}}

Børn og unge skal gribes tidligere
Helt konkret er vi lige nu ved at etablere et lettilgængeligt tilbud i kommunerne for børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.

Sundhedsstyrelsen og andre relevante styrelser skal på baggrund af en bredt sammensat arbejdsgruppe udarbejde de faglige rammer for tilbuddet, og vi har afsat 100 millioner kroner i 2023, og 250 millioner kroner årligt fra 2024 til at sikre en landsdækkende implementering.

Det nye tilbud skal blandt andet være med til at sikre, at vores børn og unge gribes langt tidligere end i dag, så de ikke bliver så dårlige og syge, at de skal henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.

På samme inddragende måde er Sundhedsstyrelsen med inddragelse af blandt andet selskabet ved at udarbejde to kommende forløbsbeskrivelser på både voksen og børne- og ungeområdet, som med inspiration fra kræftområdet skal sikre ensartet, relevant og effektiv behandling på tværs af sektorerne.

Penge til kapacitet og forskning
Vi har samtidig netop afsat midler til den her-og-nu-kapacitetspakke, som skal lette presset på behandlingspsykiatrien ved at sikre flere medarbejdere med patientrettede funktioner.

Som led i finanslovsaftalen for 2023, der blev forhandlet på plads i denne uge, er der afsat 40 millioner kroner, der kommer oven i de allerede afsatte 77,2 millioner kroner til her-og nu-pakken, så vi samlet når et beløb på 117,2 millioner kroner.

Vi har fremrykket og mere end fordoblet midlerne til pårørendeindsatsen. Og så har vi sikret 100 millioner kroner mere til forskning målrettet forebyggelse og behandling i psykiatrien. Det er nogle af de første, men vigtige, skridt i den samlede plan for psykiatrien.

{{toplink}}

Løsning for de dobbeltdiagnosticerede på trapperne
Dansk Psykiatrisk Selskab peger også på behovet for et bedre tilbud til de mennesker, der både har en psykisk lidelse og et misbrug. Her er det er min klare ambition, at vi inden sommerferien lander en aftale med KL og Danske Regioner om at løse udfordringerne med afsæt i en faglig visitationsretningslinje fra Sundhedsstyrelsen. Det meldte jeg ud allerede i slutningen af marts.

Samtidig er Sundhedsstyrelsen i gang med at udarbejde et oplæg til en handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Det sker efter væsentlig rådgivning fra Det Nationale Partnerskab for Selvmordsforebyggelse, hvor Dansk Psykiatrisk Selskab også har plads ved bordet.

Og så er jeg selvfølgelig helt enig i behovet for at nedsætte et Psykiatriråd. Det er målet at nedsætte det hurtigst muligt, så rådet også kan indgå i arbejdet med at kvalificere grundlaget for en ny og fuldt finansieret tiårsplan for psykiatrien og kigge aftalen fra september efter i sømmene.

En gradvis opbygning
Det er vigtigt, at psykiatrien kan absorbere de midler, vi prioriterer. For det nytter ikke noget at sætte en masse gode initiativer i gang, hvis der ikke er kapacitet eller medarbejdere til at gribe opgaverne.

En massiv opbygning af psykiatrien kan således ikke ske fra den ene dag til den anden – den er nødt til at ske gradvist.

Men der må ikke herske tvivl om, at regeringen har tårnhøje ambitioner for psykiatrien, og vi er i fuld gang med at give psykiatrien det løft, som både patienter, pårørende og personalet fortjener.

{{toplink}}

Forrige artikel Professor og leder: Strukturkommissionen har glemt det, der truer sundheden mest – klimaet Professor og leder: Strukturkommissionen har glemt det, der truer sundheden mest – klimaet Næste artikel Foreninger: Indfør et personligt fradrag, så det ikke bliver dyrere at dyrke motion Foreninger: Indfør et personligt fradrag, så det ikke bliver dyrere at dyrke motion
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.