Lif: ”Hvis man synes, at prisen for forskning er for høj, så prøv at regne på prisen for sygdom”

Et stærkt samfund bygger på viden. Viden genererer bedre økonomi, vækst og velfærd.

Så forskning bør stå helt centralt, når statsministeren lancerer sin bebudede tiårsplan, som skal adressere de væsentligste udfordringer for vores samfund i et tiårigt perspektiv.

En plan for Danmark i de næste ti år bør have et stort fokus på at investere i og skabe bedre vilkår for såvel den private som den offentlige forskning, så de danske erhvervsmæssige styrkepositioner kan udbygges til gavn for dansk økonomi og beskæftigelse.

Branchens DNA
Vi har rigtigt gode forskningsmiljøer i Danmark – ikke mindst på life science-området. Det er resultatet af en målrettet prioritering igennem mange år, og det er funderet i stærke, offentlig-private partnerskaber.

Forskning er life science-branchens DNA.

Forudsætningen for udvikling af nye sundhedsløsninger og behandlingsfremskridt er forskning; lige fra den grundlagsskabende, basale forskning til klinisk forskning, forsøg og udvikling. Det skal vi selvfølgelig bygge videre på.

Offentlige investeringer i forskning udgør en væsentlig forudsætning for private investeringer på life science-området. Samtidig udgør den offentligt finansierede forskning grundlaget for en succesfuld grøn omstilling og et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Derfor har vi brug for et markant højere ambitionsniveau, og derfor er der behov for at øge investeringerne i offentlig forskning til 1,5 procent af BNP på sigt, hvor det er én procent i dag.

Det vil også vinde genklang i befolkningen.

I en Operate-undersøgelse fra 2020 angiver et overvældende stort flertal af danskerne, at forskning er vigtig, fordi forskning skaber den nye viden, som bidrager til at løse samfundets store udfordringer og skaber økonomisk velstand.

Befolkningens opbakning til investeringer i forskning er altså ganske stor – ikke mindst inden for sundhedsområdet, der er området, som et flertal af danskerne især forbandt med forskning og udvikling.

Velbehandlede patienter
En bred politisk aftale om en dansk strategi for life science har skabt fokus på den værdi, som life science-branchen skaber for Danmark.

I dag udgør life science-eksporten over 150 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til cirka 20 procent af den samlede eksport. Samtidig skaber den beskæftigelse og sikrer staten årlige skatteindtægter på 24 milliarder kroner. 

En stærk life science-sektor er samtidig garant for de epokegørende, nye behandlingsformer, som i disse år revolutionerer og individualiserer behandlingen til gavn for den enkelte patient.

Den enkelte patient lever længere eller bedre, og der er samfundsøkonomiske gevinster ved at have en befolkning, der bliver mere effektivt behandlet og dermed hurtigere rask.

Gevinsterne ved velbehandlede patienter er meget mere end sparede omkostninger i sundhedsvæsenet.

Det kan være svært at regne på i de økonomiske modeller, men der kan ikke være tvivl om, at initiativer, der forbedrer borgernes sundhed, har stor betydning for arbejdsudbud, beskæftigelse og produktivitet – og dermed for samfundsøkonomien. Det kan for eksempel være hurtigere og mere effektiv behandling, der hindrer, at borgerne bliver nødt til at forlade arbejdsmarkedet.

Kort sagt: Hvis man synes, at prisen for forskning er for høj, så prøv at regne på prisen for sygdom.

827.000 sygdomme
Covid-19 og den rekordhurtige udvikling af effektive vacciner er et godt eksempel på, at omkostningerne ved ikke at have en behandling er langt højere end alternativet. Uden vaccinerne ville nedlukningen af samfundet have været nødvendig i meget længere tid.

Samtidig er covid-19 formentlig ikke det sidste epidemiske udbrud, som vi kommer til at se i det 21. århundrede. Der er allerede sket otte store udbrud, og WHO anslår, at cirka 17 millioner mennesker hvert år mister livet på grund af infektionssygdomme.

I øjeblikket er 219 vira kendt for at kunne overføres til mennesker, men forskere forudsiger, at op til 827.000 zoonotiske sygdomme har potentialet til at sprede sig til mennesker. Og vores moderne livsstil skaber nærmest ideelle betingelser for global spredning af nye sygdomme.

Forudsætningen for udviklingen af ny vacciner – og andre nye effektive behandlinger – er langsigtede investeringer i forskning.

Investeringer risikerer at falde
Det er stadig usikkert, hvordan Danmark kommer ud af krisen økonomisk. I de mest optimistiske fremskrivninger regnes der med en lille stigning i BNP i 2022, mens de mest skeptiske peger på et lille fald.

Og da bevillingerne til den offentlige forskning er fastsat til én procent af BNP, er der udsigt til, at de offentlige investeringer i forskning risikerer at falde – i hvert fald hvis man følger den gældende logik.

Ved sidste finanslovsaftale blev der indført et midlertidigt clock-stop, hvor man prioriterede at bruge minimum det samme i kroner og øre på forskning i 2021 som i 2020.

Politikerne bør også i år sikre, at bevillingerne til forskning og udvikling ikke falder, men øges.

Vi hilser regeringens planer om en langsigtet strategi velkommen. For det er nu – oven på covid-19-krisen – tid til at sætte det lange lys på.

Her bør forskning står centralt.

Som samfund skal vi sætte høje ambitioner for prioritering og investeringer i forskning og udvikling – både i det offentlige og i virksomhederne, så vi med ambitiøse og målrettede investeringer i forskning får skabt fundamentet for Danmark som foregangsland inden for udvikling af nye innovative, sunde og grønne løsninger.

debat@altinget.dk