Regioner skal ikke herske over sundhedsuddannelser

Af Peter Schwarz,
Professor, dr. med., formand, LVS, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

Når man læser Danske Regioners nye uddannelsespolitiske oplæg, "Kvalitet i sundhedsuddannelserne", så rinder et berømt citat fra DR's danmarkskrønike i hu: Danmark er en brugsforening!

Oplægget fra regionerne er præget af god gammeldags snusfornuft og af driftshensyn: "Uddannelserne skal tilpasses den nye kliniske udvikling og regionernes aktuelle og fremtidige organisering." Besnærende logisk tænkning, men det kan næppe påkalde sig en kvalitetsdagsorden.

Regionerne vil bestemme
Regionerne ønsker at deltage i arbejdet med de målbeskrivelser, som fastlægger, hvad en læge skal kunne for at blive speciallæge. Det skal være en forudsætning for, at de kan godkendes som speciallæger, og det skal medvirke til, at målbeskrivelserne er i trit med de krav, der stilles til speciallægernes kompetencer, hedder det. Læs: vi betaler musikken, så vil vi også bestemme, hvilke stykker musikerne skal lære.

Men ekspertisen, hvad angår specialernes faglige indhold, ligger ikke i regionerne. Den ligger i lægernes videnskabelige selskaber. Det er her, man har fingeren på pulsen, hvad angår resultaterne af den seneste lægevidenskabelige forskning og udviklingen af nye behandlinger til patienterne.

Det er en meget snæver maskinrumstænkning, hvis Danske Regioner ønsker målbeskrivelser, der er ude af trit med den internationale faglige udvikling. Til fordel for kortsigtede driftshensyn i en snæver dansk kontekst løsrevet fra den faglige virkelighed

Drift må baseres på faglighed
LVS ser ikke drift og faglighed som hinandens modsætninger. Det er helt klart, at der skal være et godt samspil mellem de teoretiske uddannelser og den virkelighed, de skal anvendes i.

Men det er fagligheden, der skal være med til at højne driftens kvalitet, ikke omvendt. Driften må være baseret på den bedste viden, som vi har ressourcer til at sætte i værk. Hvis vi hælder for ensidigt mod, hvad de aktuelle driftsmæssige hensyn tilsiger, så risikerer vi at indrette os efter en virkelighed, der er blevet til faglig fortid i løbet af kort tid. Det kan vi ikke være bekendt over for patienterne, og det vil de heller ikke acceptere i en verden, hvor der er masser af muligheder for behandling privat og over landegrænserne.

Bedre sammenhæng mellem optag af medicinstuderende og fremtidig behov
På andre områder i regionernes uddannelsespolitiske oplæg er snusfornuften mere velanbragt. Der tales bl.a. om at skabe en bedre sammenhæng mellem optaget af medicinstuderende og fremtidens behov for læger (speciallæger). Vi kunne ikke være mere enige.

Den kraftige øgning af optaget de senere år hænger ikke sammen med den afdæmpede efterspørgsel, som bl.a. finanskrisen har været med til at udløse. Det er hverken i samfundets eller lægernes interesse at uddanne læger til arbejdsløshed. Regionernes ønsker om at sprede uddannelser og tvinge flere medicinstuderende mod vest hænger dårligt sammen med dette.

Det er også positivt, at regionerne mener, at afdelingerne skal have mere fokus på arbejdstilrettelæggelse og supervision for læger i klinisk basisuddannelse. Yes, det ville lægge endnu mere vægt på værdien af uddannelse i den kliniske hverdag, og vi håber så, at der følger handling med ordene i form af mere tid og ressourcer til KBU-lægerne.

Samme høje faglighed i Øst- og Vestdanmark
Regionerne mener også, at sundhedsuddannelserne skal tilrettelægges, så de afspejler de opgaver, som medarbejderne skal løse. Det skal give et solidt og sikkert afsæt til det praktiske arbejde, når de kommer ud i virkeligheden.

Der er næppe mange, der kan være imod, at folk bliver uddannet til de opgaver, som de skal løse. Blot det ikke for lægerne skal forstås som beskrevet ovenstående, at det er de snævre driftshensyn, der skal styre. Og blot det betyder, at det er den samme høje faglighed, der styrer, så vi ikke får en udvikling mod uddannelser, der er tilpasset Øst- eller Vestdanmark eller den enkelte region.

Det er besnærende i denne forbindelse at nævne de kommende nationale kliniske retningslinjer, der netop er kendetegnet ved, at de skal sikre, at patienter får den samme behandling af høj kvalitet, uanset om de bor i Grenå eller Gentofte. Udført af læger, der har den samme høje faglighed.

Lad os sikre, at samme princip også kommer til at gælde for læge- og andre sundhedsuddannelser. I øvrigt i modsætning til supermarkedet, der har forskelligt sortiment efter lokalisering. Sundhedsvæsenet er ikke nogen brugsforening.

debat@altinget.dk