Læger: Regeringens forslag til ny epidemilov går for vidt

Af Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen

Lad det være sagt med det samme.

Der er naturligvis brug for, at myndighederne har de tilstrækkelige redskaber for effektivt at kunne bekæmpe og inddæmme smitsomme sygdomme.

Derfor er det nødvendigt med en ny epidemilov, som træder i kraft, når den nuværende ophæves 1. marts 2021. Så langt, så godt.

Fra Lægeforeningens side hæfter vi os ved, at lovforslaget til en ny epidemilov lægger op til, at de beføjelser, som især sundheds- og ældreministeren fik i hasteloven fra marts 2020, bliver gjort permanente.

Det er beføjelser, der på en række punkter giver myndighederne magt til meget vidtgående indgreb overfor både enkeltpersoner og institutioner og virksomheder. Her er der for eksempel tale om undersøgelse, isolation, indlæggelse, vaccination og behandling af enkeltpersoner.

Respekt for retssikkerhed
Vi mener, at flere af bestemmelserne går for langt og bør ændres.

Samtidig er det afgørende for Lægeforeningen, at myndighederne kun tager de førnævnte muligheder i brug, når der er helt særlige og tungtvejende grunde til det.

Derfor har vi et meget skarpt blik rettet mod flere af de bestemmelser, der er i Sundheds- og Ældreministeriets udkast til ny epidemilov, som grundlæggende giver indtryk af at ville favne alle tænkelige epidemier og derfor giver vidtgående beføjelser til myndighederne.

Helt generelt mener jeg, at bestemmelserne bør bruges mindst muligt og med respekt for og hensyn til patienternes retssikkerhed og altid med forankring i en sundhedsfaglig vurdering. Det er uddybet nærmere i vores ni sider lange høringssvar.

Jeg vil dog fremhæve to eksempler. Lovudkastet indeholder en permanent mulighed for at påbyde, at personer, der lider af en alment farlig sygdom eller en sygdom, der er af kritisk vigtighed for hele samfundet (samfundskritisk sygdom), skal lade sig indlægge eller gå i isolation.

Bestemmelser må ikke misbruges
Jeg og Lægeforeningen anerkender, at myndighederne skal kunne reagere med tilstrækkelig kraft til at beskytte borgernes liv og helbred.

Men dette er et meget vidtgående skridt, som kan opleves stærkt grænseoverskridende for den enkelte patient, og hvor proportionalitetsaspektet savnes.

Myndighederne skal sørge for, at bestemmelserne ikke misbruges, og at de bruges så sjældent som overhovedet muligt.

Samtidig foreslår vi også i vores høringssvar, at et påbud rettet mod en enkeltperson maksimalt skal kunne vare en uge - og ikke fire uger – som regeringen foreslår, og at der bør indføres en øvre grænse for, hvor mange gange det kan forlænges uden en domstolsprøvelse.

Tvangsvaccination er vidtgående
Lovudkastet lægger også op til, at sundhedsministeren kan tage særlige regler om vaccination i anvendelse, når der er tale "om særligt skærpende omstændigheder med overhængende fare eller trussel mod folkesundheden".

Der kan altså blive tale om en pligt til at lade sig vaccinere mod en alment farlig eller en sygdom af kritisk vigtighed for hele samfundet (samfundskritisk sygdom).

Det er meget vidtgående og bør være absolut sidste løsning. For Lægeforeningen er det afgørende i denne sag, at patienternes retssikkerhed er den samme, som når der gives påbud om eksempelvis indlæggelse eller isolation.

Det er jo sådan – hvilket vi også fremhæver i vores høringssvar - at jo mere begrænset viden, der findes om en given smitsom sygdom, jo mere problematisk vil det være at fastsætte meget vidtgående begrænsninger i den enkeltes selvbestemmelsesret.

Lad mig runde af med at slå fast, at myndighederne effektivt skal kunne inddæmme og bekæmpe smitsomme og farlige sygdomme.

Men som samfund må vi ikke glemme patienternes retssikkerhed. Derfor skal brugen af de vidtgående tiltag begrænses mest muligt.

debat@altinget.dk