Slagkraftige behandlingsvejledninger gavner alle

DEBAT: Ifølge ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen er flere og mere konkrete behandlingsvejledninger til gavn for både patienter og samfundsøkonomien.

Af Hanne Rolighed Christensen
Ledende overlæge ved Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
 
Vi hører jævnligt om nye lægemiddeludvalg, nye behandlingsvejledninger, auditering og "fund", vi som læger ikke altid kan være stolte af - sidst i psykiatrien.
Mange velmenende tiltag gøres for at sikre bedst mulig behandling med inddragelse af alle interessenter - fx med repræsentation af patienter i RADS.

Svært og næsten umuligt
Nu er det jo ikke sådan, at patienthensyn ikke har været diskuteret tidligere, men det er nu engang meget svært - i sidste ende næsten umuligt - at vurdere, hvor meget et lægemiddel må være dyrere pga. en given patientpræference, som ofte kun er en selvforstået vurdering. Sidst så vi det med AIDS-behandling, hvor patienterne uden problemer accepterede og efterlevede at tage 3 piller dagligt i stedet for 1. Det havde ellers i årevis været et dogme, at dette ville nedsætte compliance og være patient-uvenligt. Den øvelse sparede samfundet en del penge på.

Der bruges rigtig meget tid på at auditere, kontrollere og rapportere
I et hospitalsvæsen, hvor der administreres mange millioner lægemiddeldoser årligt, er det forventeligt og formentlig uundgåeligt, at fejl begås. Meget er gjort, og meget er efter al sandsynlighed blevet bedre. Der er med rette fokus på udvikling og undervisningstilbud af mange faggrupper inden for lægemiddelområdet. Region Hovedstaden har her været særlig visionær med fx etablering af såkaldt bedside-undervisning i farmakologiske emner, styrkelse af bivirknings-indberetninger og auditering af vejledninger i direkte dialog med klinikerne. Efterhånden bruges der rigtig meget tid på at auditere, kontrollere og rapportere.

Vejledninger bør være eksakte
Der er et meget stort antal behandlingsvejledninger på vej fra RADS og Sundhedsstyrelsen for at sikre ensartet, god kvalitet til bedst mulig pris. Et godt initiativ. Men for at det skal lykkes at implementere og auditere alle disse vejledninger meningsfuldt, må de være eksakte og ikke kun tage stilling til, hvorvidt et lægemiddel skal tages i brug i landet eller ej, men også hvornår og under hvilke omstændigheder. Såfremt vejledningerne er fortolkningsbare, eller evidensen gradbøjes, vil patienterne søge hen, hvor dette sker, da der altid er en stor og uopfyldt behandlingsvillighed. Det er ikke fair over for de afdelinger, der følger evidensen og er på den lange bane ikke i patienternes interesse.

Hvor meget auditering?
Derfor er det et nationalt anliggende at sikre, at dette ikke sker. Såfremt man "afviger" fra evidensen - hvilket der kan være rigtig gode grunde til, må det ske protokolleret, således at alle får glæde af resultaterne. Der skal desuden være anvendelige it-redskaber til brug for klinikerne, således at dataudtræk fra medicinmoduler giver mening i forhold til en auditering. Dvs. diagnoser, lægemiddelvalg og laboratorietal skal kunne sammenkobles meningsfuldt, således at klinikerne ikke skal bruge tid, som det foregår nu, på at gennemlæse journaler og indføre i skemaer i forhold til et utal behandlingsvejledninger eller skal konkludere rationalitet ud fra ligegyldige forbrugstal.
Den faglige akademiske dialog må prioriteres i de daglige lægekonferencer, og det skal understøttes ledelsesmæssigt, hvor meget "auditering" bør foregå.

Modige lægemiddeludvalg til gavn for patienterne
Så med stærke faglige, hurtigt arbejdende og modige lægemiddeludvalg, de rigtige it-redskaber, styrkelse af det akademiske miljø og ledelsesmæssig udholdenhed tror jeg, vi kan se fremtiden i møde på en for alle fornuftig måde, først og fremmest til gavn for patienterne, men så sandelig også for sundhedspersonale og samfund.

Forrige artikel Derfor stoppede vi forhandlingerne med lægerne Derfor stoppede vi forhandlingerne med lægerne Næste artikel Stenbæks påstand er forvrøvlet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.