Derfor stoppede vi forhandlingerne med lægerne
DEBAT: De praktiserende læger tager ikke Rigsrevisionens kritik alvorligt. De nægter at øge produktiviteten og stiller urealistiske krav til overenskomstforhandlingerne, lyder det fra Danske Regioners chefforhandler.
Af Jens Stenbæk
Chefforhandler hos Danske Regioner
Efter tre møder var jeg forleden nødt til at afbryde forhandlingerne med PLO. Det viste sig at være nyttesløst. Hvor vi for bare to år siden oplevede nogenlunde normale forhandlinger med udveksling af synspunkter om økonomi og rammer, kom PLO denne gang til bordet med ingenting. Ingen udveksling af notater, ingen lyst til at diskutere de overordnede rammer for området, ingenting.
PLO og regionerne uenige
Rigsrevisionens alvorlige kritik af manglende styring på området interesserer tilsyneladende ikke PLO. Regionerne har krævet, at vi skal have indsigt i, hvad lægerne bruger tiden på, og hvad skatteborgernes penge går til og ikke mindst mulighed for at sikre alle borgere landet over en læge. Men det har ikke mødt nogen videre forståelse hos lægerne - i hvert fald ikke uden ekstrabetaling.
På samme måde er tanken om at kunne stille krav om en vis produktivitet hos lægerne i lighed med det øvrige sundhedsvæsen blevet blankt afvist. At resten af sundhedsvæsnet effektiviserer og strukturerer patientforløbene, vedkommer åbenbart ikke den alment praktiserende læge.
Læger er privilegerede
Problemet er måske mere grundlæggende, at lægernes vilkår adskiller sig så markant - ikke bare fra det øvrige sundhedsvæsen, men fra hele det omgivende samfund. I en tid, hvor virksomheder fyrer, og hvor medarbejdere må gå ned i løn for at bevare arbejdspladser, er lægerne både garanteret job, kunder i butikken og sågar halvårlige lønstigninger. Også lægernes gennemsnitlige nettoindtægt på 1,1 mio. kr. om året for en 37 timers arbejdsuge adskiller sig vist fra flertallets.
Alt i alt har vi at gøre med et erhverv, der vist allerhelst så deres nuværende aftale videreført og gerne i en økonomisk velpolstret udgave. Jeg vil bare konstatere, at sådan bliver det ikke. Lægerne er nødt til den her gang at tage noget medansvar for, at skatteborgernes penge kommer patienterne bedst muligt til gavn. Så, kære læger, vi står i en alvorlig økonomisk krise, der er ikke længere plads til helt utidssvarende vilkår. Alle skal bidrage - også jer.
Medicinalindustriens lukkethed er både dyr og farlig
Slagkraftige behandlingsvejledninger gavner alle
