Lægeforeningen: Giv Sundhedsstyrelsen mandat til at udvikle nye kvalitetsplaner

Udviklingen i vores befolkning og sundhedsvæsen de seneste år har betydet, at det kommunale sundhedsvæsen skal løse stadig flere og mere komplekse opgaver. Desværre oplever mange borgere, som modtager sundhedsydelser fra kommunerne, at de er en del af det store postnummerlotteri, hvor deres bopælskommune er den afgørende faktor for, hvilken sundhedsindsats de tilbydes, og hvilken behandlingskvalitet den har.

Det er uholdbart, at der i den grad mangler en ens høj sundhedsfaglig standard, når behandlingen ikke finder sted på sygehusene, og det er ikke fair over for borgerne, at kvaliteten af deres behandling skal afgøres af, om de bor i Favrskov eller Faxe Kommune.

I Lægeforeningen har vi af den grund talt varmt for, at der skal udarbejdes forpligtende nationale kvalitetsstandarder for både den organisatoriske og den faglige kvalitet af kommunale sundhedsydelser.

Lægerne på sygehusene udskriver lige nu patienterne til kommunale sundhedsydelser, der er defineret fuldstændig efter de enkelte kommuners forgodtbefindende. Mange indsatser læner sig op ad anbefalinger fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen, men uden at være forpligtede af selvsamme anbefalinger.

Det afhænger altså af den enkelte kommune og dennes prioriteringer, om patienten får den behandling, genoptræning eller indsats, der er sundhedsfaglig evidens for virker.

Sundhedsstyrelsen skal udstyres med mandat

Når en læge efter en hofteoperation skal udskrive patienten til et kommunalt genoptræningstilbud, så udskriver man derfor til en seng i kommunalt regi uden at vide hvilken lovgivning, der gælder og hvilken kvalitet, der kan leveres.

Det gør det svært at skabe en ordentlig sammenhæng mellem behandlingen i regionerne og kommunerne, og det kan have store konsekvenser for resultatet af den behandling, patienten har modtaget på sygehuset og for patientens livskvalitet generelt.

Men at stille krav til samme kvalitet af sundhedsydelser er selvfølgelig ikke nok. Der skal også stilles krav til kvaliteten af den enkelte ydelse. Alle borgere bør uanset geografi kunne være sikre på et ensartet højt niveau af kommunale sundhedsydelser.

I Lægeforeningen mener vi derfor, at der skal udvikles nationale, forpligtende kvalitetsplaner, der definerer de rammer og kompetencer, der skal være gældende i de tilbud, kommunerne skal stille til rådighed. Kvalitetsplanerne bør – selvfølgelig – laves på et solidt fagligt grundlag, og man bør fra politisk side derfor give Sundhedsstyrelsen mandat til at udvikle dem og hjemmel til at sikre, at de efterleves.

LÆS OGSÅ: Hvilke dele af de kommunale sundhedsydelser skal være omfattet af en kvalitetsplan?

Opfølgning og udmøntning skal ske kommunalt

Kvalitetsplanlægningen bør omfatte de områder, som kommunerne allerede har ansvar for som for eksempel forebyggelse, rehabilitering og palliation. Men den bør også bruges til at understøtte udflytning af opgaver fra sygehusene ved at beskrive, hvilke aktører der kan varetage de enkelte dele af patientforløbet.

Det er dog klart, at selvom der af Sundhedsstyrelsen udvikles nationale standarder for de kommunale sundhedsydelser, så vil der stadig være forskel på, om man bor i en tætbefolket kommune i Region Hovedstaden, eller om man har bopæl i en lidt tyndere befolket landkommune. Også kommunerne varetager meget specialiserede opgaver inden for eksempelvis rehabilitering, som der måske ikke er borgere nok i målgruppen til at løfte i alle kommuner, hvis man samtidig skal sikre en høj kvalitet.

Derfor kan den konkrete lokale opfølgning og udmøntning af kvalitetsplanerne – og dermed sikring af kvaliteten – være en opgave, som skal lægges ud i de kommende sundhedsklynger.

Data er afgørende for nationale standarder

Hvordan man overholder de nationalt definerede standarder skal give mening for både patienter og sundhedsprofessionelle lokalt, og måden, man skaber den bedste sammenhæng mellem de forskellige tilbud, kan selvfølgelig variere.

Derfor er det oplagt, at tilrettelæggelsen af lokale modeller finder sted på det faglige niveau i sundhedsklyngerne, hvor repræsentanter for patienterne også skal være medvirkende til, at der kan skabes en bedre sammenhængende sundhedsindsats.

En helt afgørende forudsætning for, at man kan sikre sig overholdelsen af de nationale standarder, er tilstedeværelsen af en datainfrastruktur, som gør det muligt at følge kommunernes aktivitet på sundhedsområdet. Det er ikke muligt i dag.

Derfor bør der også hurtigst muligt etableres en ensartet registrering af relevante data, som gør det muligt at følge og sammenligne ikke mindst aktiviteten og kvaliteten på det kommunale sundhedsområde, ligesom anvendelsen af data lokalt og på tværs skal være mulig. Det er et helt centralt element i udviklingen af et stærkt, nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

debat@altinget.dk