Giv os forskning i verdensklasse
LEDERKONCENTRAT: Koncentrat af lederen ”Verdensklasse og ubegrundet skrigeri” i Ugeskrift for læger. I regeringens finanslovsforslag for 2006 er der afsat ekstra midler til sundhedssektoren. Desværre er store dele af disse midler øremærket til behandling frem for forskning. Hvis Danmark skal være et førende land indenfor lægevidenskabelig forskning, er regeringen nødt til at opprioritere forskningen og begynde at tage forskernes frustration alvorligt.
Regeringen har det erklærede mål at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse. Hvorvidt forslaget til finanslov for det kommende år kan opfattes som et skridt i den retning, afhænger meget af de briller, man har på. Er man behandlingskrævende inden for nogle af de store folkesygdomme som hjerte-kar-lidelser eller kræft eller har behov for at få en ny hofte, er der grund til at glæde sig. (…) Er man derimod en højt kvalificeret og visionær forsker i det offentlige sundhedsvæsen, er der grund til hovedrysten. Måske endda en del tænderskæren over, at statsministeren betegner forskernes kritik af manglende bevillinger som ubegrundet skrigeri.
Det er det ikke. Vi har i årevis måttet konstatere, at den megen snak om Danmark som et førende vidensamfund med den lægevidenskabelige forskning som en af de vigtigste fødelinier til fremtidens velfærdssamfund runger hult i forhold til realiteterne. De er, at politikerne over en bred kam svigter forskningen i Danmark i forhold til mere populistiske her og nu-forslag, og at vi sakker bagud i forhold til Barcelona-målet om, at det offentlige skal bruge en procent af BNP til forskning. Det er trivielt at sige det, men ikke mindre sandt, og ubegrundet skrigeri er det i hvert fald ikke. Når der så tilmed er lagt op til, at man fortsætter med grønthøsteren på universiteternes budgetter på et tidspunkt, hvor statskassen bugner, er det svært at finde sammenhængen. Verdensklasse er det ikke.
Det er også svært at se visionerne i de øgede bevillinger til sundhedsvæsenet. Det er ganske vist glædeligt, selv om det kun følger det, som allerede var kendt fra økonomiaftalen med amter og kommuner. Men politikerne fortsætter med at øremærke penge til fx kræftbehandling og ventelister i stedet for at lade behandlingsstederne afgøre, hvor der er de mest påtrængende behov. (…)
Der er grund til at glæde sig over, at Sundhedsstyrelsen får en solid ekstrabevilling på næsten 14 mio. kr. til ny opgaver i forbindelse med Strukturreformen. (…) Hvorvidt det så er nok, er et meget åbent spørgsmål i betragtning af omfanget af de opgaver, som Sundhedsstyrelsen får i forhold til de nye regionale og kommunale sundhedsmyndigheder. (…) Sundhedsstyrelsens bevillinger falder igen fra 2007. Det er der en række årsager til, men der er grund til at erindre om, at strukturreformen ikke er etårig, men permanent. Det er glædeligt, at vi går ind i et år med øgede bevillinger, men verdensklasse er det ikke - endnu.
