Gigtforeningen om Robusthedskommissionens anbefalinger: Der er ingen, der bliver raske af at få færre rettigheder

Færre rettigheder, længere ventelister og mere brugerbetaling er der ingen patienter, der bliver mere raske af.

Derfor er det ærgerligt, at den debat, som blev sat i gang af Robusthedskommissionen, handler mere om systemet end om patienten: Hvordan snitter vi patienter og deres rettigheder til, så de passer ind?

Men sygehusene er nu engang til for patienterne. Ikke omvendt.

Sundhed og hospitaler er det tema, som danskerne vægter allerhøjst. Uden sammenligning. Valg efter valg. Nok fordi, det er grundstenen i velfærdssamfundet.

Bliver vi eller vores nærmeste syge, forventer vi, at vi har et offentligt sundhedsvæsen, der kan levere en hurtig og effektiv behandling. Så hvorfor ikke starte debatten omvendt og prioritere at bygge systemet op om patienten? Det behøver ikke engang at være så meget dyrere.

Færre rettigheder kan medføre forringet livskvalitet

Slækker man på rettighederne, ved vi af erfaring, at gigtpatienterne ryger bagerst i køen og risikerer at blive stående dér.

{{toplink}}

Det oplevede mange gigtpatienter, før behandlingsgarantien blev indført. Derfor ved vi, at kun en behandlingsgaranti kan presse de alt for lange ventetider for gigtpatienter ned på et acceptabelt niveau.

Behandlingsgarantien er et værn mod nedprioritering af mennesker med gigt, og den er et værn mod glidebanen til en permanent sidsteplads i køen.

Gigt handler måske ikke om liv eller død. Men det handler om tabte gode leveår. For bag ventelisterne gemmer sig stærkt smerteplagede borgere, der bliver hårdt ramt.

Rygpatienter, der ikke kan passe deres arbejde. Hoftepatienter, der får brug for hjælp af kommunen. Og knæpatienter, der må parkere deres sociale liv med venner og familie.

For de patienter gør lang ventetid med fysisk inaktivitet kun situationen endnu værre. Og det gælder ikke kun nogle få.

Gigt er Danmarks største folkesygdom, så når rettighederne forsvinder, er det rigtig mange danskeres livskvalitet, der forringes.

I stedet for at symptombehandle og diskutere ringere behandling til de syge, skulle vi hellere tale om, hvordan vi løser problemet.

Og her findes en effektiv kur mod lange ventelister. Det er at forebygge, så færre patienter havner i en kø til sygehuset.

Ret til forebyggelse

Her har Gigtforeningen et helt konkret forslag: Tilbyd gigtpatienter gratis og superviseret træning og patientuddannelse i alle kommuner. Forskningen viser entydigt, at det virker og bør være den første behandling af artrose (slidgigt).

Træningen kan lindre smerter, forebygge funktionstab og udskyde eller helt overflødiggøre en knæ- eller hofteoperation på sygehuset.

Derfor er det også ærgerligt, at det i dag er sværere at få adgang til træning end til operation i sundhedsvæsenet. Kun hver tredje kommune har tilbuddet. Bor du i den forkerte kommune, er du overladt til en brugerbetaling på op til 2.000 kroner, der afholder mange fra at komme i gang.

Hvis man startede med at indføre en sådan ny forebyggelsesrettighed - så gigtpatienter, når de fik diagnosen artrose, blev henvist fra egen læge til et gratis forløb i kommunen med træning og uddannelse - ville man ikke alene sikre bedre behandling, højere livskvalitet og færre smerter for den enkelte.

Vi ville også forebygge sygemeldinger, nedslidning og sygehusoperationer. Sikre flere hænder på arbejdsmarkedet. Kraka Advisory har beregnet, at der alene på forebyggelse af artrose ligger et potentiale på 500 millioner kroner.

Så hvorfor starter vi ikke debatten her? Om hvordan vi i langt højere grad og mere systematisk forebygger sygdom og sygdomsforværring. Så patienterne får en bedre og tidligere behandling. Og så køen til sygehusene bliver kortere.

Generation efter generation har vi fået overleveret et bedre sundhedsvæsen. Det behøver ikke at stoppe nu, hvis bare vi investerer og sætter patienten i centrum.

{{toplink}}

debat@altinget.dk