Dansk Psykolog Forening: Imens danskerne mangler psykologer, venter de nyuddannede på at kunne arbejde

Vores velfærdssamfund skriger på flere varme hænder, men lige nu blokeres mange nyuddannede psykologer, da de ikke kan få deres autorisation. Derfor bør regeringen give Psykolognævnet en akutbevilling, skriver formand for Dansk Psykolog Forening.

Velfærdsstaten råber lige nu og i de kommende år på arbejdskraft. Det handler ikke om penge, men om varme hænder, får vi at vide af politikerne. Mange sektorer i velfærdsstaten er ramt, og fra politisk side ledes der efter værktøjer til at løse problemerne.

Heldigvis findes der lavthængende frugter – og her er en: Alt for mange psykologer står på urimelig lang venteliste i Psykolognævnet - 30 uger eller mere – for at få deres autorisation, der åbner dørene til rigtig mange stillinger rundt omkring.

Det på trods af, at de har gennemgået den obligatoriske 2-årige praktiske efteruddannelse, som er forudsætningen for at få autorisation, og ansøgningen er sendt ind. Alt er sådan set klappet og klart. Men så rammer de flaskehalsen i Psykolognævnet, hvor problemet slet og ret er mangel på ressourcer, ikke vilje.

I Dansk Psykolog Forening finder vi det absurd, at psykologerne møder en så massiv barriere særligt midt i en ”rekrutteringskrise”, hvor politikerne kalder på arbejdskraft, og sundhedsvæsnet mangler hænder. Og konsekvenserne er da også til at tage at føle på. Der er en række stillinger og opgaver, man som psykolog skal have autorisation for at besætte og udføre.
 
Uden autorisation er det eksempelvis ikke muligt for psykologer at søge en uddannelsesstilling som specialpsykolog i psykiatrien, og dermed kan de heller ikke gå i vagt de steder, specialpsykologer gør det.

Det forsinker også psykologerne i forhold til at komme videre og få tildelt et af de ledige ydernumre i psykologordningen, på trods af stort pres på ordningen. De kan heller ikke supervisere nyuddannede psykologer i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) på vej mod autorisation, og de kan ikke lave børnesagkyndige undersøgelser. {{toplink}}

Det går ud over patienterne

Den lange ventetid i Psykolognævnet svækker med andre ord samfundets mulighed for at få gavn af psykologerne. Det kan vi faktisk ikke være bekendt. Særligt fordi psykologerne gerne vil bidrage, og fordi der jo i den grad er brug for psykologerne derude.

Ikke mindst i psykiatrien men også i forhold til den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Det er velkendt, at flere og flere børn og unge mistrives, og psykologer spiller i den forbindelse en nøglerolle, eksempelvis i PPR.

Det er heller ikke rimeligt over for de patienter, familier og pårørende, der har brug for hjælp eksempelvis i psykiatrien. Her venter mange på specialiseret hjælp og oplever ofte, at der er kerneopgaver som eksempelvis psykologsamtaler og tværfaglig behandling, som for ofte ikke er til stede.

Psykolognævnet er simpelthen blevet en flaskehals, der bremser veluddannede psykologer i at gøre gavn. {{toplink}}

Giv Psykolognævnet flere penge 

Lad os finde en løsning med akutmidler til Psykolognævnet hurtigst muligt, så vi kan få sagsbehandlingstiden ned.

Der er tale om lavthængende frugter, og dem bør vi høste særligt i en tid, hvor velfærdssamfundet har brug for arbejdskraft – og det er tilmed Dansk Psykolog Forenings klare overbevisning, at den mindre investering i flere ressourcer regeringen skal gøre, kommer mange gange igen til velfærdsstaten.

Forrige artikel Gigtforeningen om Robusthedskommissionens anbefalinger: Der er ingen, der bliver raske af at få færre rettigheder Gigtforeningen om Robusthedskommissionens anbefalinger: Der er ingen, der bliver raske af at få færre rettigheder Næste artikel Vive: Sundhedssektoren har brug for fælles koordinering – ikke endnu et prioriteringsråd Vive: Sundhedssektoren har brug for fælles koordinering – ikke endnu et prioriteringsråd
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.