Uddannelseschefer: Politikerne skal frisætte vores institutioner, hvis vi skal uddanne flere sygeplejesker
Hvis vi skal gøre landets sygeplejerskeuddannelser mere fleksible og skabe bedre muligheder for rekruttering til sundhedsvæsenet, skal der fjernes regler og ændres i rammer, der i øjeblikket spænder ben, skriver seks uddannelseschefer.
Af Iben Bøgh Bahnsen, Britta Bang m.fl.
Se afsendere i faktaboks
Der er masser af potentiale i Robusthedskommissionens anbefalinger.
I alt 20 af slagsen, som skal sikre mere personale mere tid til den borger- og patientnære kerneopgave på sundheds- og ældreområdet. Flere af dem peger ind i den måde, vi tilrettelægger vores uddannelser på inden for sundhedsvæsnet, og det er der uden tvivl også brug for.
På landets sygeplejerskeuddannelser kan vi imidlertid få øje på en række barrierer, der står i vejen for mere fleksible uddannelser og rekrutteringen til det danske sundhedsvæsen. Der skal ganske enkelt fjernes nogle regler og ændres i nogle rammer, hvis vi for alvor skal komme videre.
Hvis vi som aktører skal være med til at skabe et stærkt sundhedsvæsen og styrke vores samarbejde om uddannelse af medarbejdere til vores fælles sundhedsvæsen, er det derfor afgørende, at der er politisk opbakning.
Nye uddannelsesmodeller
Én af anbefalingerne fra Robusthedskommissionen lyder, at det skal være lettere for flere målgrupper at blive optaget på uddannelsen til sygeplejerske. På professionshøjskolerne har vi længe arbejdet med at identificere målgrupper, som hidtil ikke har fundet vej til sygeplejerskefaget.
Det handler blandt andet om at udvikle en model for en deltidsuddannelse, der er tilrettelagt fleksibelt og med mulighed for at opretholde en indtjening ved siden af studierne.
Det kræver dog politisk velvilje at skabe rammer for uddannelsen. Der er brug for en højere grad af frisættelse af uddannelsesinstitutionerne, så vi sammen med de kliniske uddannelsessteder kan skabe en fleksibel uddannelse til disse målgrupper.
Robusthedskommissionen peger også på, at der skal være bedre meritmuligheder for ansøgere, og at det skal være lettere at skifte spor fra én sundhedsuddannelse til en anden.
Vi har gode erfaringer fra meritordninger for social- og sundhedsassistenter, som kan danne grundlag for en skarpere praksis for at meritere SOSU-assistenters erhvervserfaring, men også danne afsæt for en fremtidig praksis for at meritere andre uddannelser. Flere af de nuværende regler begrænser dog meritmulighederne.
Skal vi for eksempel omlægge en afsluttende teoretisk prøve til en praktisk prøve for en målgruppe som arbejdsløse akademikere, vil det kræve en bekendtgørelsesændring. Det er vi på sygeplejerskeuddannelserne klar til at se nærmere på.
Øverst på ønskelisten står løbende merit. En løbende vurdering af en studerendes kompetencer vil kunne afkorte studietiden på en deltidsuddannelse. Kompetencerne opnås kontinuerligt gennem ansættelse i klinisk praksis.
Det forudsætter, at der i sundhedsvæsenet oprettes stillinger, hvor den studerende opnår en del af sine læringsmål gennem en ansættelse. Der resterer derfor et samarbejde med de kliniske uddannelsessteder om at etablere sådanne stillinger, som hurtigere vil kunne imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft.
Styrket kobling mellem uddannelse og job
Koblingen mellem uddannelse og job skal ifølge Robusthedskommissionen styrkes. Det er vi enige i.
Der er et stort potentiale i at styrke overgangen fra studerende til nyuddannet. Her ser vi gerne et udviklingsarbejde med fokus på bedre sammenhæng og styrkelse af læring på det sidste år af studiet og det første år på arbejdspladsen.
Det kan understøtte, at flere nye sygeplejersker oplever at lykkes i deres første job. Der er allerede igangsat flere spændende initiativer mellem ansættelsessteder og sygeplejerskeuddannelser.
Lad os bruge resultaterne og erfaringerne herfra til at kvalificere det videre politiske arbejde med udmøntning af Robusthedskommissionens anbefalinger.
I det hele taget bakker vi fuldt ud op, når Robusthedskommissionen pointerer, at det er afgørende for en positiv udvikling af sundhedsvæsenet at sikre et attraktivt uddannelses- og arbejdsmiljø og prioritere uddannelsen af sundhedsprofessionelle som en absolut kerneopgave.
Det vil kunne øge søgningen til uddannelsen, sikre en høj kvalitet i uddannelsen og i sidste ende styrke et samlet sundhedsvæsen – men det kræver politisk opbakning og prioritering.
{{toplink}}
Sundhedsaktører: Privatpraktiserende psykiatere kan mindske uligheden i sundhed
Tidligere PLO-formand om budgetskred: Vil man have, vi skal holde klinikkerne lukket?
