Genoptræning giver nye muligheder og nye udfordringer
DEBAT: Flere danskere skal have genoptræning, men kommunerne har ikke fået flere penge, derfor skal der flere penge på bordet, mener Tove Larsen (S).
Af Tove Larsen (S)
Borgmester, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg
Halvanden måned inde i "den nye opgave- og strukturverden" glæder jeg mig over, at kommunerne har stort mod på og lyst til at påtage sig den nye opgave på genoptræningsområdet.
Og det er en stor opgave. I hvert fald melder flere kommuner om, at antallet af patienter, der kommer til kommunen med en genoptræningsplan fra sygehuset, er større, end vi havde forventet med udgangspunkt i de tidligere amters aktivitet.
Flere patienter
Antallet kan endda stige yderligere, efter at regionernes sundhedsvæsen i december fik en ekstrabevilling fra staten. Flere patienter på sygehusene vil naturligvis også betyde øget pres på genoptræningen.
Derfor er det også en meget vigtig aftale, KL sammen med Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indgået om tæt opfølgning af genoptræningsområdet i de kommende år.
I kommunerne vil vi især være optaget af, om de økonomiske og faglige snit, der blev lagt ned over området i forbindelse med reformen, holder i virkelighedens verden. Det er helt afgørende, at de gamle gråzoner på genoptræningsområdet ikke bliver afløst af nye.
Gennem årene har blandt andet nogle af patientforeningerne fremlagt undersøgelser, der tyder på et udækket behov på genoptræningsområdet. Opgaveflytningen i forbindelse med reformen har derfor været anledning til igen at fremsætte ønsker og krav om flere penge til genoptræning.
Ikke flere penge
Uanset hvad man måtte mene om den diskussion, må vi konstatere, at regeringen ikke i første omgang har løftet området i forbindelse med reformen. Kommunerne har således nøjagtig de samme ressourcer til at løse genoptræningsopgaven, som de tidligere amter havde, og derfor har udgangspunktet for kommunerne været at overtage opgaven med samme omfang og niveau som før 1. januar 2007.
Hvis genoptræningsområdet virkelig skal løftes, må et politisk flertal i Folketinget være parat til at tilføre området ekstra ressourcer.
Kommunerne har tre ønsker for genoptræningsområdet: Det gode sammenhængende forløb på tværs af sektorer, udvikling af kvalitet og faglighed og viden om, hvad der virker bedst. Forudsætningen for, at ønskerne bliver opfyldt, er dog, at der er overensstemmelse mellem de ressourcer, der er til at løfte opgaven, og de forventninger omgivelserne har.
Det er mit håb og min forventning, at genoptræningsområdet i de kommende år vil blive præget af stor vilje og lyst til at omsætte reformens intentioner i praksis, så patienterne reelt oplever opgaveflytningen til kommunerne som en gevinst.
Sundhedsaftalerne centrale
Kommunerne har gode forudsætninger for at få indsatsen til at hænge sammen for de borgere, der har et genoptrænings- og rehabiliteringsbehov. Men det kræver for det første, at sundhedsaftalerne fungerer som instrument til at sikre samarbejde og udvikling mellem regioner og kommuner. Aktuelt glæder jeg mig over, at arbejdet med at få de første aftaler på plads tegner lovende.
For det andet kræver det, at alle parter med interesse for genoptræning og rehabilitering har en fordomsfri tilgang til, hvordan vi - ud fra et ønske om at sikre kvalitet og effektivitet på området - fortsat arbejder sammen om at fordele opgaver og ansvar. Kommunerne er således klar til at gå skridtet videre og se på, hvordan ordningen om vederlagsfri fysioterapi kan indrettes i bedre sammenhæng med de øvrige kommunale opgaver på rehabiliteringsområdet.
