Forening: Stofskiftesygdomme holder folk væk fra arbejdsmarkedet
Stofskiftepatienter udgør en betydelig, men undervurderet andel af de kronisk syge i Danmark. Udarbejd en politisk handlingsplan for at hjælpe dem til et længere og bedre arbejdsliv, skriver Julie Davey Dalsgaard Lund.
Af Julie Davey Dalsgaard Lund
Formand, Stofskifteforeningen
Lidelser i skjoldbruskkirtlen, også kaldet stofskiftesygdomme, er blandt de mest udbredte kroniske sygdomme i verden. Cirka 200 millioner mennesker verden over lider af hypothyroidisme, også kaldet for lavt stofskifte, og er den hyppigste stofskiftesygdom.
Ofte bliver stofskiftesygdomme betragtet som værende relativt banale og lette at behandle, men patienterne cykler rundt i diagnose- og behandlingssystemet, og forskning viser, at stofskiftesygdomme trods behandling kan have alvorlige konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarkedet.
I Danmark er flere end 150.000 mennesker i behandling for lavt stofskifte, og flere end 2.500 danskere får årligt stillet diagnosen. Til sammenligning lever cirka 250.000 danskere med diagnosen type 2-diabetes, der er en af de kroniske sygdomme, som rammer allerflest danskere.
Set i denne kontekst udgør lavt stofskifte en betydelig – men overset – andel, når vi taler kroniske sygdomme. Derfor er det positivt, at stofskiftepatienter er én af de patientgrupper, som Nationalt Genom Center vil tilbyde genomsekventering med henblik på behandling med personlig medicin.
Socioøkonomiske konsekvenser
Nyere forskning, som blandt andre overlæge og professor Steen Bonnema står bag, viser, at sygdom i skjoldbruskkirtlen har socioøkonomiske konsekvenser.
Blandt danskere med stofskiftesygdomme ses en øget risiko for langvarigt sygefravær og arbejdsløshed. Især inden for det første år efter diagnosen er der en øget risiko for at være uarbejdsdygtig. Dertil kommer en øget risiko på 89 procent for at blive førtidspensioneret.
Ved ikke-diagnosticeret stofskiftesygdom er der øget risiko for komorbiditet, herunder hjerte- og karsygdomme, diabetes og visse former for kræft. Også dødeligheden er større blandt ikke-diagnosticerede stofskiftepatienter.
Psykiske lidelser som angst, bipolare lidelser og psykoser er ligeledes overrepræsenteret hos patienter med lavt stofskifte, og hvis behandlingen ikke er korrekt, øges risikoen for udvikling af demens.
Denne forskning, baseret på danske data, viser således, at der kan være betydelige socioøkonomiske konsekvenser forbundet med stofskiftesygdomme. Med denne viden bør der fra politisk side arbejdes på at hjælpe stofskiftepatienter til et længere og bedre arbejdsliv.
Politisk fokus på udfordringerne i patientrejsen
Hvis stofskiftepatienter skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, kræver det, at udfordringerne i patientrejsen løses. Herunder manglende udredning, mangelfuld information til patienterne, manglende henvisning til speciallæge og lange ventetider.
Symptomerne på lavt stofskifte er uspecifikke, hvilket kan gøre det vanskeligt at stille diagnosen. Det betyder, at udredningen uforvarent kan blive mangelfuld med store konsekvenser til følge. Dertil kommer, at nyere data dokumenterer, at en del patienter i almen praksis ikke behandles i henhold til retningslinjerne.
Patienterne oplever ligeledes store regionale forskelle i specialafdelingernes tilbud. Herunder forskelle i kriterierne for, om specialafdelingerne modtager patienter med lavt stofskifte. Desuden er ventetiden efter henvisning til en endokrinologisk afdeling oppe på et år i nogle regioner.
Ovenstående udfordringer i patientrejsen betyder, at stofskiftepatienter ofte får stillet en diagnose for sent, ikke modtager relevant behandling, bliver sat i behandling på et usikkert grundlag eller får utilstrækkelig information om sygdommen.
Disse forhold har som nævnt ovenfor store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Ofte føler patienterne, at de selv skal "presse" en diagnosticering og behandling igennem sundhedssystemet. Ressourcesvage patienter kan i yderste konsekvens gå i endnu længere tid uden diagnose – og dermed vokser uligheden i sundhed.
Ressourcer og retningslinjer skal være en politisk prioritet
På baggrund af ovenstående udfordringer er det nødvendigt fra politisk side at se på ressourcerne samt retningslinjerne i sundhedsvæsenet inden for stofskifteområdet.
Ved at sætte ind med en fokuseret sundhedspolitisk indsats, hvor man blandt andet tilfører området øgede ressourcer til udredning og ensarter retningslinjerne for henvisning til speciallæger, kan der opnås betydelige samfundsmæssige gevinster, herunder at holde mennesker med stofskiftesygdomme længere tid på arbejdsmarkedet.
Derfor opfordrer Stofskifteforeningen til en handlingsplan inden for området samt fokus på stofskiftesygdomme i en kommende kronikerplan.
Professor og sundhedschef: Forskningen skal tættere på borgernes hverdag
Sosu-skolerne: Fordomme og uvidenhed blokerer for rekrutteringen af varme hænder
