Professor og sundhedschef: Forskningen skal tættere på borgernes hverdag
Forskningen skal ud i kommunerne, hvor man har mulighed for at komme helt ind i hverdagslivet hos borgerne. Opgave er hverken let eller sker af sig selv, skriver Thomas Maribo og Otto Ohrt.
I det seneste årti har mantraet i sundhedsvæsenet været klart:
Borgeren i centrum med inddragelse og mestring af eget sygdomsforløb, hvor det nære sundhedsvæsen – eksempelvis de kommunale tilbud – spiller en langt større rolle.
Men gælder det også, når vi taler forskning? Der er generelt for lidt forskning, der udspringer af og skabes i et samarbejde med og tæt på den kommunale hverdag. Det skal vi have et øje for, når der om kort tid skal forhandles en national aftale for udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Vi er tyvstartet og har lagt fundamentet
I Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning, et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, VIA University College og Region Midtjylland, arbejder vi målrettet på at skabe det forskningssamarbejde på tværs, som følger borgeren og tager udgangspunkt i borgerens hverdag og hverdagsudfordringer.
Det er ikke nogen let opgave, og forskningen i et samarbejde med det kommunale sundhedsvæsen sker ikke af sig selv. Kommunerne har ikke samme kultur og tradition for forskning som hospitalerne, og lovgivningen hjælper os ikke.
Ifølge sundhedsloven skal regioner og hospitaler sikre, at der sker forskning, mens kommunerne skal medvirke til forskning. Initiativpligten ligger altså stadig i det regionale system.
Vi ser derfor ofte, at forskning, der udspringer af hospitalernes ideer, er svær at oversætte og implementere i kommunerne. Naturligt nok, for hospitalerne har fokus på sygdom, diagnose og behandling, mens kommunerne har et bredere fokus på hverdagslivet og samfundslivet, eksempelvis deltagelse i arbejde, foreningsliv og så videre.
Men der er et behov for den forskning, som tager udgangspunkt i alt det, som ligger udenfor eller ved siden af diagnosen. Alt det som omhandler hverdagslivet.
Løsningen: Lad forskningen flytte med ud i den kommunale praksis
På landets fem universitetshospitaler er arbejdet med udvikling og forskning af høj klasse, båret af en tæt sammenhæng mellem praksis og forskning.
Eksempelvis arbejder forskerne på universitetshospitalerne også i klinikken, hvor de behandler patienter. Der bør også være en tæt sammenhæng mellem forskning og praksis på det kommunale område.
Løsningen er ikke forskningsenheder i alle 98 kommuner, og vi skal heller ikke oprette "universitetskommuner". Vi skal skabe modeller, som både sikrer praksisnær relevant forskning med deltagelse af mange forskellige kommuner.
Det er også nødvendigt, at medarbejdere, der skal arbejde med kommunal forskning, kender den kommunale dagligdag i såvel små som store kommuner. På den facon skabes der en tæt sammenhæng mellem forskning og praksis i forskellige kommuner.
I Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning har vi nu i tre år afprøvet en model, hvor vi arbejder tæt sammen – forskning og praksis.
Modellen har budt på udfordringer, og vi betræder jævnligt nyt land, fordi vi ikke har tradition for i sundhedsvæsenet, at forskningsopgaver er helt ude ved borgeren og med inddragelse af borgeren.
Men det skal og kan vi godt lave om på. Et succeskriterium for, om vi lykkes i det nære sundhedsvæsen, er nemlig, at forskningen også kommer derud, hvor den rører ved hverdagslivet.
Det håber vi derfor også bliver en del af en kommende national aftale for udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Dansk Erhverv om lægemangel: Sæt kvalitet over forældede ejerskabsmodeller
Forening: Stofskiftesygdomme holder folk væk fra arbejdsmarkedet
