For lidt til den primære sundhed
Formanden for KL's sundhedsudvalg er skuffet over finansloven, der fortsat ikke giver et permanent løft til kommunernes sundhedsopgaver.
Tove Larsen (S),
borgmester i Rødekro, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg
Regeringen og Dansk Folkeparti har netop indgået aftale om finansloven for 2007. Set gennem mine kommunale sundhedsbriller er den 150 sider lange aftale en smule skuffende.
Den 1. januar træder opgave- og strukturreformen i kraft. For kommunerne betyder det på mange måder en ny verden. På sundhedsområdet betyder det nye opgaver og et større ansvar som ligeværdig sundhedsmyndighed.
Det er en hovedintention med reformen at forbedre den danske folkesundhed. I Danmark og i resten af den vestlige verden udfordres folkesundheden af vores livsstil. Man mener, at der er cirka 1½ millioner mennesker med en kronisk sygdom i Danmark. Det er for eksempel rygerlunger, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Det er sygdomme, som alle kan forebygges. Og når diagnosen er stillet, kan sygdommen "forhales", så man som kronisk syg bevarer sin livskvalitet så længe som muligt.
Kommunerne kan nå borgerne
Hidtil har der især været politisk og økonomisk fokus på sygehusene. Vil man forbedre folkesundheden, er det afgørende også at have fokus på den sundhed, der skabes gennem forebyggelse og rehabilitering i borgerens nærmiljø - i det primære sundhedsvæsen.
Indenrigs- og sundhedsministeren sagde på KL's delegeretmøde i år: "Visionen er derfor, at vi om ti år har gennemført et markant løft i den forebyggende indsats. Et løft, der betyder, at fokus forskydes fra sygdomsbehandling til mere sygdomsforebyggelse."
Jeg deler denne vision. Og netop derfor bliver jeg lidt skuffet, når jeg læser finanslovsaftalen. For regeringen kunne jo have valgt at sætte lidt fart på visionerne på sundhedsområdet her fra begyndelsen. Den kunne have prioriteret folkesundheden ved at sætte økonomi og politisk handling bag de intentioner, som sundhedsreformen bygger på.
Fortsat behandling
De penge, der afsættes til styrkelse af sundhedsområdet, er langt overvejende penge til sygdomsbehandling - ikke til udvikling og drift af forebyggende indsatser i kommunerne.
Der er selvfølgelig penge på finansloven, som retter sig mod kommunerne og en forebyggende indsats. For eksempel en pulje mere til sundhedscentre og forebyggelse i kommunerne. Men for det første er det småpenge, og for det andet er der tale om statslige puljer frem for et varigt løft af indsatsen i kommunerne.
Når det handler om kommunernes sundhedsindsats, burde regeringen og Folketinget medvirke til at sikre det markante løft i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som folkesundheden har brug for, og som indenrigs- og sundhedsministeren forventer.
