Ministeren fastholder millioner af medicinskift
Apotekerforeningen svarer på Lars Løkke Rasmussens kritik af deres udmelding i en artikel på Altinget.dk om bagatelgrænsen inden medicinskift.
Niels Kristensen,
formand for Danmarks Apotekerforening
Den 13. november kommenterede indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen her i Altinget Apotekerforeningens forslag om en bagatelgrænse, der for 15 millioner kroner kan spare borgerne for millioner af medicinskift hvert år.
Jeg vil gerne præcisere, at vi ikke ønsker at kuldsejle medicintilskudssystemet. Vi bakker fortsat op om substitution, der skal sikre effektiv konkurrence og lave medicinudgifter for kunde og samfund. Vi foreslår blot en justering for at minimere antallet af medicinskift og tilfælde, hvor patienten går forgæves efter et lægemiddel med fuldt tilskud.
Ikke apotekernes interesse
Ministeren antyder, at udgiften ved Apotekerforeningens forslag kan blive op mod 50 millioner kroner. Men det vil forudsætte, at apotekerne altid udleverer det dyreste lægemiddel inden for bagatelgrænsen. Og hvorfor skulle vi dog det? Det vil hverken give patienterne færre medicinskift eller apotekerne bedre økonomi.
Det vil på ingen måde være i apotekernes interesse. Vores forslag lægger ikke op til en ændring af apotekernes praksis med at tilbyde det billigste lægemiddel, når patienten indleder en behandling. Men vi mener, det er urimeligt, at patienten ikke kan få lov til at fortsætte i en påbegyndt behandling med samme lægemiddel med fuldt tilskud, blot fordi et andet præparat i mellemtiden er blevet nogle få kroner billigere.
Mister fuldt tilskud
Ministeren påpeger, at det er apotekernes opgave at vurdere, om der skal skiftes til det billigste inden for bagatelgrænsen. Men problemet er, at den bagatelgrænse for substitution, som gælder i dag, ikke generelt giver adgang til at udlevere det samme lægemiddel som sidst, uanset om prisen holder sig inden for bagatelgrænsen.
Desuden mister patienten retten til fuldt tilskud, hvis der udleveres et andet præparat end det allerbilligste. Vi mener, at det er rimeligt, at patienterne i alle tilfælde har mulighed for at kunne forblive i behandling med det kendte præparat og opnå fuldt tilskud hertil, så længe prisen holder sig meget tæt på den billigste pakning.
Det rammer de svage
Tilbage står vi med det problem, at mange årlige medicinskift gør det svært for især ældre medicinbrugere at overskue, hvilke tabletter, der skal tages hvornår. Der er reel risiko for at tage medicinen dobbelt, når navn, pakning, form og farve kan skifte hver 14. dag.
De gældende regler rammer altså patienter, der er bedst tjent med at fortsætte med et kendt præparat, men som er nødt til at betale hele prisforskellen selv.
Det rammer særligt dem, der har sværest ved en større egenbetaling. Det var næppe hensigten med omlægningen af systemet i 2005. Derfor opfordrer jeg ministeren og sundhedsordførerne til at overveje, om ikke det er værd at investere 15 millioner kroner i større patientsikkerhed?
