Det rigtige lægemiddel til den laveste pris

Også sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) følger med i debatten om medicintilskudsreglerne, og han har følgende syn på sagen.

Lars Løkke Rasmussen (V), 
indenrigs- og sundhedsminister

Forleden bragte Altinget artiklen "Bagatel med betydning", hvor der blev tegnet et billede - først og fremmest af Danmarks Apotekerforenings formand Nils Kristensen - af, at medicintilskudsreglerne giver store problemer for patienterne, idet de bliver udsat for mange medicinskift.

Formålet med de gældende regler fra 1. april 2005 er at skærpe priskonkurrencen på lægemiddelmarkedet - til gavn for såvel patienter som det offentlige. Reglerne indebærer, at tilskuddet beregnes på baggrund af prisen på det billigste lægemiddel i en gruppe af lægemidler, der virker ens.

Reglerne er vedtaget af et enigt Folketing på baggrund af en enig anbefaling fra Udvalget om Medicintilskud, hvori Apotekerforeningen deltog.

Fakta skal på plads
Nu mener Apotekerforeningen, at reglerne bør ændres, så der fremover beregnes fuldt tilskud af prisen på alle produkter inden for en bagatelgrænse. Det vil såmænd kun koste 15 millioner kroner ifølge foreningens egne beregninger. Men før vi løfter låget til statskassen, bør vi lige få fakta på plads.

For jeg kan ikke genkende det billede, som Apotekerforeningen i den seneste tid har tegnet - nemlig at ændringen af tilskudsreglerne har betydet, at patienterne udsættes for mange flere medicinskift end tidligere.

Lægemiddelstyrelsen har undersøgt medicinskift i tre lægemiddelgrupper og konstateret, at hovedparten af patienterne har haft lige mange skift før og efter ændringen af reglerne.

Det skal samtidig nævnes, at mange medicinbrugere vælger ikke at substituere til det billigste lægemiddel, hvis der ikke er stor prisforskel mellem det billigste og det ordinerede lægemiddel.

En opgørelse foretaget af Lægemiddelstyrelsen viser, at i 66 procent af alle lægemiddelordinationer, hvor lægen har ordineret et produkt, som ligger inden for bagatelgrænsen - men ikke er det billigste produkt - vælger medicinbrugere at købe det ordinerede produkt.

Det tal bekræfter min formodning om, at medicinbrugerne generelt ikke oplever en marginal merudgift som en forhindring for at blive i behandling med deres foretrukne præparat, hvis de har præferencer herfor.

Andre tal
Lægemiddelstyrelsen har også beregnet de økonomiske konsekvenser af Apotekerforeningens forslag. Såfremt forbrugssammensætningen er som i dag, er den årlige merudgift som følge af forslaget cirka 14 millioner kroner.

Forslaget vil formentlig betyde, at der vil blive udleveret dyrere produkter end i dag. Det er selvsagt ikke muligt at forudsige, hvor ofte dette vil være tilfældet. Men såfremt den dyreste pakning inden for bagatelgrænsen altid udleveres, har styrelsen beregnet, at merudgifterne ved forslaget årligt udgør cirka 50 millioner kroner. Hertil kommer, at forslaget utvivlsomt vil svække priskonkurrencen på markedet, hvilket medfører højere priser til ugunst for såvel det offentlige som patienterne.  

Debatten om medicinskift lider i øvrigt under den misforståelse, at en prisforskel på nogle få kroner automatisk fører til medicinskift til den billigste pakning. Det er ikke korrekt. Der har nemlig i mange år eksisteret en bagatelgrænse.

Det er apotekernes opgave inden for bagatelgrænsen at overveje, om det er rigtigt at skifte til det billigste lægemiddel. Derudover står det altid patienterne frit for selv at bestemme, at der ikke skal skiftes. I sådanne tilfælde skal patienten selv betale forskellen mellem det udleverede og det billigste lægemiddel.

Lægernes ansvar
Jeg kan dog godt forstå, at nogle patienter - og særligt ældre patienter - kan miste overblikket, når de dagligt skal tage flere forskellige slags medicin, og denne medicin udskiftes med en ny medicin. Derfor bør lægen efter min opfattelse også altid overveje at ordinere dosispakkede lægemidler til personer, som har brug for hjælp til at holde styr på deres medicin i dagligdagen. Dette vil uden videre løse de problemer omkring udskiftning af medicin, som måtte forekomme.

Og så har jeg i øvrigt taget initiativ til, at der gives støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til en stor og grundig undersøgelse, så vi finder ud af, om der for nogle patienter forekommer problemer i forbindelse med hyppige skift af medicin til billigste præparat.

Forrige artikel Sundhed til debat Næste artikel For lidt til den primære sundhed
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.