Fokus på patientforløb
LEDERKONCENTRAT: Koncentrat af lederen ”Sammenhængende Patientforløb” i Ugeskrift for læger. I de kommende år vil vi se flere koniske lidelser og livsstilssygdomme. Det stiller større krav til specialisering i sundhedsvæsnet, men det øger samtidig risikoen for, at patientforløbet bliver splittet uhensigtsmæssigt op.
Sygdomsmønstrene i samfundet har ændret sig, og det kræver et nyt sundhedsvæsen. Fremtidens sundhedsvæsen skal have mere fokus på forebyggelse, rehabilitering og systematiske sammenhængende patientforløb i stedet for enkeltstående akutte indlæggelser. Sådan lyder budskabet i et tema i Ugebrevet Mandag Morgen, der i vidt omfang bygger på en endnu ikke offentliggjort redegørelse fra Sundhedsstyrelsen. Vi kunne faktisk ikke være mere enige.
Bag ændringerne i sygdomsmønstrene ligger både forbedrede behandlingsmetoder og demografiske årsager. I de kommende år vil balancen mellem unge og gamle i samfundet tippe, og levealderen stiger fortsat. Men det efterlader os allerede nu med over en million danskere, der har én eller flere kroniske lidelser. (...)
Lægeforeningen er helt opmærksom på dette. Det bliver i det kommende år en vigtig del af det politiske arbejde i Lægeforeningen at arbejde med, hvordan vi som læger kan være med til at sikre sammenhængen, når en patient rammer behandlersystemet. Ændringer i sygdomsmønstret med langt flere kronikere og livsstilssygdomme er ikke den eneste udfordring. Den øgede specialisering i sundhedsvæsenet, som er nødvendig og ønskværdig, medfører også en øget risiko for, at patientforløbene splittes op på en uhensigtsmæssig måde.
Vi vil spille aktivt med for at skabe veltilrettelagte patientforløb, hvor hver enkelt patient både er orienteret om og indforstået med, hvad der skal ske og, hvornår det skal ske. Hvor patienten møder det rigtige sundhedspersonale på det rigtige tidspunkt og får foretaget den rigtige behandling. Hvor patientens møde med forskelligt personale sker gnidningsfrit, fordi personalet på forhånd har kendskab til patienten og patientforløbet, uanset om der er tale om overgange mellem behandlere, sygehusafdelinger eller sektorer. Fremkomsten af tilbud om private patientrådgivere viser, at dette bestemt ikke altid finder sted. Det er et væsentligt problem, og det er en del af den lægelige opgave at løse dette.
Til gengæld må vi også forvente, at vi kan få adgang til alle relevante data, så vi kan få kendskab til hele patientens sygehistorie. Den nuværende lovgivning om samtykke og videregivelse af journaloplysninger er en hindring for dette. Det er også en alvorlig hæmsko for den optimale udnyttelse af den elektroniske patientjournal, der har potentiale til at blive et af de vigtigste hjælpeværktøjer til at skabe sammenhængende patientforløb. Som det er tilfældet med dele af sundhedsvæsenet, så har heller ikke lovgivningen fulgt med de ændrede sygdomsmønstre. Den gældende lovgivning er mere indrettet på at beskytte privatlivet for gruppen af stærke og ikke særligt syge patienter, mens den er alt for restriktiv i forhold til den store gruppe af svært syge eller kroniske patienter.
