EU – nu med gigt
DEBAT: Lene Witte, direktør i Gigtforeningen, præsenterer EULAR's nye anbefalinger og håber, EU og Danmark vil bruge dem som fælleseuropæiske retningslinjer.
Gigtsygdomme vil de kommende år blive en endnu større udfordring for samfundet end i dag. Ikke alene for det danske, men for hele det europæiske samfund. Befolkningssammensætningen ændrer sig, så vi samlet set bliver flere ældre og færre yngre, og hertil kommer, at flere EU-borgere vil få alvorlige sygdomme betinget af en usund livsstil.
Kronisk sygdom går hårdt ud over den enkeltes livskvalitet. Men kroniske sygdomme vil desuden belaste sundhedssystemet mere og mere. Og hertil kommer, at det vil være voldsomt dyrt for de europæiske kasser at forsørge et stigende antal syge og uarbejdsdygtige.
I Gigtforeningen mener vi, at det er en udvikling, vi ikke stiltiende skal acceptere. Tværtimod. Gigt er den vestlige verdens største folkesygdom, og det er i alles interesse, at vi samarbejder om både bedre forebyggelse og bedre behandling i fremtiden.
Vi har derfor sat os sammen med vores europæiske samarbejdspartnere i EULAR (European League Against Rheumatism) for at finde frem til en række konkrete fælles anbefalinger til det belgiske formandskab.
6 nye anbefalinger
På en netop afholdt EU-ministerkonference for kroniske sygdomme benyttede EULAR lejligheden til at præsenterede følgende seks nye anbefalinger:
1. Den Europæiske Union og dets medlemsstater skal anerkende de store socioøkonomiske konsekvenser af muskel- og skeletsygdomme for alle aldersgrupper og prioritere sygdommene højt.
2. Det er et påtrængende behov for at prioritere grund- og klinisk forskning i årsagerne til, indikatorerne for, behandlingen og indvirkningen af disse kroniske sygdomme.
3. Den Europæiske Union og medlemsstaterne skal sikre, at mennesker med funktionsnedsættelser relateret til muskel- og skeletsygdomme har ret til at indgå på lige fod med andre i samfundet. Dette indebærer, at der skal skabes de bedste betingelser for, at borgerne kan fungere så selvstændigt som muligt under hensyntagen til den enkeltes livsstil og omgivelser. Hjælpemidler skal være til rådighed, og retten til fleksibel uddannelse og arbejdsforhold skal respekteres.
4. Mennesker med muskel- og skeletsygdomme skal have adgang til hurtig behandling på højt fagligt niveau, ideelt i specialiserede enheder, for herved at sikre en høj livskvalitet også på lang sigt.
5. Behandling af muskel- og skeletsygdomme skal ske på baggrund af evidens-baserede anbefalinger i alle EU medlemslande.
6. Mennesker med en muskel- og skeletsygdom er eksperter i deres egen sygdom og skal derfor involveres i, hvilke ydelser de skal modtage, og hvordan.
Brug anbefalingerne
Når Belgien afslutter sit formandskab i december, vil det ske med en ministerkonference. Her håber jeg, at formandskabet af sig selv vil medbringe EULAR's seks anbefalinger. Sker det ikke, opfordrer jeg til, at Danmark trækker dem frem og forsøger at gøre dem til fælleseuropæiske retningslinjer. Målet er, at EU gør EULAR's seks anbefalinger til sine.
Hvis de fleste gør ingenting, eller alle gør for lidt, så får vi ikke alene flere kroniske syge. Så får vi også et kæmpestort og kronisk problem. Men en fælles indsats i tide kan derimod få en rigtig positiv effekt, både for folkesundheden i Europa og for de europæiske skatteydere.
Kommuner og regioner skal drive medico-eventyr
