Diabetesforeningen: God rehabilitering skal ikke vente på sundhedsreformen

Af Peer Steensbro
Direktør, Diabetesforeningen

Der er alt for stor forskel på det tilbud om rehabilitering, herunder patientuddannelse, som mennesker med diabetes mødes med i kommunerne.

Mange steder fungerer det godt, men andre steder er tilbuddene af svingende kvalitet. Der er alt for stor forskel på tværs af kommunerne.

Det er i hvert fald tydeligt, at kommunernes tilbud benyttes meget forskelligt af de primære samarbejdspartnere, nemlig de praktiserende læger.

Det ses tydeligt på den årlige kortlægning, som Kommunernes Landsforening laver, der viser, at et betydeligt mindretal af praktiserende læger slet ikke henviser patienter til de lokale, kommunale tilbud.

Selvom det er uklart, hvorfor omkring en fjerdedel af de praktiserende læger ikke henviser patienter til kommunale tilbud, er det nærliggende at tro, at lægerne enten ikke er bekendt med tilbuddene eller ikke mener, at tilbuddene har en tilstrækkelig kvalitet.

Det er bekymrende og understreger behovet for både bedre sammenhæng til at rette op på den meget svingende henvisningspraksis og bindende kvalitetsstandarder til at sikre, at de praktiserende læger har tillid til, at de kommunale tilbud er sundhedsfagligt stærke.

Fem krav til kommunerne
Diabetesforeningen mener, at der er mindst fem bindende krav, som bør stilles til kommunernes tilbud om rehabilitering/patientuddannelse:

• Tilbuddene skal være individuelt tilpasset og sygdomsspecifikke.
• Fagpersonerne på tilbuddene skal besidde de rette kvalifikationer.
• Tilbuddene skal tilbydes ved diagnosetidspunkt og efterfølgende med jævnlige intervaller for eksempel hvert femte år.
• Tilbuddene skal inkludere forløb målrettet mennesker med særlige udfordringer eller særligt sårbare. 
• De bindende kvalitetsstandarder skal følges med en solid monitorering.

Kravet om bindende kvalitetsstandarder findes også i den fremlagte sundhedsreform, og det bør gennemføres, uanset om reformen bliver til virkelighed i den fremlagte form, og uanset hvilket flertal i Folketinget der har ansvar for et bedre nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Motivationsgrupper kan inspirere
I Diabetesforeningen arbejder vi selv med patientuddannelse af mennesker med type 2-diabetes og deres pårørende.

Det sker i de såkaldte motivationsgrupper, hvor grupper på 10 til 15 deltagere samles ugentligt over 12 uger og får viden om diabetessygdommen, laver mad sammen eller får sat gang i fysisk aktivitet.

Alt sammen arrangeret af en frivillig vejleder, som er uddannet af Diabetesforeningen.

Motivationsgrupperne er ofte grundlag for et fremtidigt netværk, hvor deltagerne fortsætter med at holde hinanden fast på de gode vaner og støtter hinanden i et godt liv med diabetes.

I Københavns Kommune, hvor diabetesindsatsen blandt andet omfatter et sundhedscenter dedikeret til type 2-diabetes, har Diabetesforeningens motivationsgrupper, der i mange tilfælde fungerer som en forlængelse af det kommunale tilbud om patientuddannelse.

Den model kan tjene til inspiration for andre kommuner, fordi den indbyder til et stærkt fællesskab mellem myndighederne og civilsamfundet med sit engagement og fokus på netværk og erfaringsudveksling.

Betyder meget for personer med diabetes
Patientuddannelse betyder meget for mennesker med diabetes.

Det gør dem i stand til at mestre deres egen hverdag bedre, giver dem en højere livskvalitet og forbedrer deres mulighed for at undgå følgesygdomme.

Af mindst de samme grunde bør området betyde meget for det kommunale sundhedsvæsen.

Der er milliarder af kroner at hente på at hjælpe mennesker med diabetes til at lykkes med at leve godt og undgå følgesygdomme. Populært sagt har vi ikke råd til at lade være.

For Diabetesforeningen er fagligt stærke og attraktive tilbud om rehabilitering en indlysende investering i forebyggelse og folkesundhed.

debat@altinget.dk