Ny debat: Hvordan flytter vi patienterne ud?

TEMADEBAT: Altinget vil gerne med en temadebat sætte fokus på ny styring med aktørernes bud på, hvordan man i fremtiden kan indrette et sundhedsvæsen med mere sammenhæng mellem sektorerne.

Regeringens plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er endnu engang blevet udskudt.

Nu bliver det først til efteråret, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) giver sit endelige bud på, hvordan flere patienter og opgaver skal flyttes fra sygehusene og ud til almen praksis, kommuner eller eget hjem.

Samtidig vil regeringen til efteråret fremlægge resultatet af sit styringseftersyn af sygehusvæsenet samt sit bud på, hvordan fremtidens styring skal se ud. Her har sundhedsminister Ellen Trane Nørby løftet sløret for, at den hidtidige aktivitetspulje med tilhørende produktivitetskrav er død og begravet, mens det nye "nærhedsfinansiering" skal opstå af askerne fra toprocentskravet.

- Hvad nærhedsfinansiering konkret dækker over er endnu uklart. Men hvordan skal man ifølge de indbudte aktører i denne debat bruge de 1,4 milliarder (aktivitetspuljens nuværende størrelse) til at dæmpe strømmen af patienterne til hospitalerne?
- Eller hvordan kan man ændre på de økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet, så patienterne i højere grad behandles uden for sygehusene?

Det vil vi gerne sætte fokus på med en temadebat om ny styring med aktørernes bud på, hvordan man i fremtiden kan indrette et sundhedsvæsen med mere sammenhæng mellem sektorerne.

Debatten er sat til at køre fra og med 5. juni til og med 26. juni.

Deltagende debattører:

Liselott Blixt
Liselott Blixt (DF)
Formand for Folketingets Sundhedsudvalg

Christian Freitag
Christian Freitag
Formand, Praktiserendes Lægers Organisation (PLO)

Sidsel Vinge
Sidsel Vinge
Projektchef, VIVE


Andreas Rudkjøbing
Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen


Kim Rose Olsen
Kim Rose Olsen
Lektor, DaCHE, Syddansk Universitet (SDU)

Jette Skive
Jette Skive
Udvalgsformand, Kommunernes Landsforening (KL) 



Grete Christensen
Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd


Danske Regioner

Danske Patienter

NB: Listen med aktører kan opdateres i løbet af debatten

Forrige artikel Sundhed er det mest populære debatemne på Folkemødet Sundhed er det mest populære debatemne på Folkemødet Næste artikel Færre og færre læger er i solopraksis: Regeringen vil have tallet længere ned Færre og færre læger er i solopraksis: Regeringen vil have tallet længere ned
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.