Debat: Fremtidens forsyningssikkerhed afhænger af leverandørernes forhold

Af Morten Rasmussen og Liv-Janne Fiksdal Hansen
Hhv. direktør for Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, og indehaver af FIKSDALHANSEN, som rådgiver danske SMVer om offentlige anskaffelser og udbud

Behovet for hjælpemidler og medicinsk udstyr som værnemidler, håndsprit, sygehussenge og respiratorer eksploderede i de første uger og måneder af covid-19.

Forsyningskæderne kollapsede over en bred kam og det offentliges evne til at fremskaffe nødvendigt udstyr i en krisesituation fremstod desværre mere som held end forstand.

Forsyningssikkerheden har længe været truet. Covid-19 udstillede blot med krystalklar tydelighed, hvor sårbart Danmark er blevet.

Leverandører var ikke gearet til krisen
Her i halen af krisen, bør vi som samfund sætte store spørgsmålstegn ved det offentliges aftale- og leverandørforvaltning.

Offentlige udbud uden købsforpligtelser, voldsomme konsolideringer med få store leverandører i nationale udbud og tunnelsyn på investeringsomkostning per produkt har gennem en årrække presset leverandørerne, og især de små og mellemstore fagspecialister, helt til grænsen for forsvarlig drift.

Mange virksomheder har været tvunget til blot at lukke øjnene og forsøge at være med på udbudsvognen på trods af de enorme risici, unormalt lave priser og urimelige aftalevilkår har medført.

Som tingene er i dag, kan leverandørerne umuligt have 1.000 hospitalssenge eller 50.000 visirer stående på et lager til en krisesituation. Risikoen ved at binde kapital i sådan en grad er simpelthen for stor.

I de fleste rammeaftaler har det offentlige ingen købsforpligtelse overhovedet. Det er almindelig praksis at udbyde en rammeaftale med en estimeret værdi på et tocifret millionbeløb og efterfølgende ikke købe en eneste enhed på aftalen.

Derfor kunne leverandørerne heller ikke gå fra 0 til 100 på tre dage, da covid-19 ramte. Det var de simpelthen ikke gearet til - hverken økonomisk, kapacitetsmæssigt eller råvaremæssigt.

Mest af alt ønskede leverandørerne at kunne levere, hjælpe og bidrage til fællesskabet. Det var derfor med en vis bismag, at de blot kunne se til, mens der dukkede visirer og håndsprit op fra nye producenter, der uden stringente aftalevilkår, pludselig kunne levere i deres sted.

Vi er godt klar over, at det lyder usympatisk, men der var noget dybt konkurrenceforvridende ved hele situationen.

Hvis de normale leverandører havde ageret på tilsvarende måde, med for eksempel 3D-printning eller produktion på nye anlæg uden kvalitetsstyring og procedurebeskrivelser, så ville de være dømt ikke-konditionelle regulatorisk set og dermed ikke-egnet, som leverandører.

Valgte leverandører skal kunne følge med
Medicinsk udstyr og hjælpemidler er med rette et dybt reguleret område hvad angår kvalitet, sikkerhed, risikostyring og reglerne bliver stadig strammere.

Og det er sjældent til nogens fordel at hive en parti tvivlsomme produkter hjem fra Fjernøsten eller quickfikse en hjemlig produktion.

Vi forstår, at Lægemiddelstyrelsen og andre myndigheder har skullet løse et akut problem. Vi advokerer blot for, at man med bedre aftalevilkår og garanterede minimumsindkøb i indkøbsarbejdet, kunne have forebygget problemet fremfor, som det blev nødvendigt under covid-19, at symptombehandle forsyningssikkerheden midt under krisen.

Danske producenter af hjælpemidler og medicinsk udstyr har italesat problemstillingerne omkring ødelæggende udbudsvilkår i en årrække og kæmpet indædt mod de store rammeaftaler, som presser markedet ud over kanten og udfordrer både leverandørdiversiteten og innovationskraften.

Det er ikke bæredygtigt og i sidste ende taber alle parter, da gode idéer og dygtige fagfolk forsvinder

Som forkæmpere for både fri konkurrence og globalisering, glæder vi os over, at verden åbner op igen.

Men kære offentlige ordregivere: Benyt erfaringerne fra covid-19 til at revurdere og optimere konkurrenceparametrene i offentlige anskaffelser.

Pris er og vil altid være vigtigt, men hvordan kan vi sammen sikre, at de valgte leverandører kan følge med i ekstraordinære situationer og samtidigt bevare innovationsevnen og leverandørdiversiteten i markedet?

Det er et fælles ansvar og vi ved, at leverandørerne ønsker dialog, samarbejde og bæredygtige løsninger. Det bliver spændende at se, hvem der samler tråden op på den offentlige side.

debat@altinget.dk