Dansk Erhverv: Data og kunstig intelligens skal udnyttes til at forebygge kroniske sygdomme

Ifølge Sundhedsstyrelsen går 80 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet til behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Det stiller det danske sundhedsvæsen over for en række udfordringer i fremtiden. Men det gør resten af vores samfund også.

Vi bliver flere ældre og flere kronikere, og det har afgørende betydning for presset på sundhedsvæsenet. Samtidig får vi et større og større behov for, at flere kan arbejde længere. Derfor har vi et fælles ansvar for at tage bedre hånd om danskere med kroniske sygdomme.

En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser nemlig, at to ud af tre danskere over 16 år lider af en eller flere kroniske sygdomme. Det hænger godt sammen med, at størstedelen af udgifterne i sundhedsvæsenet bruges på behandling af kronikere.

Sygdomme udgør alvorlig samfundsudgift

Ifølge Aalborg Universitet er de 10 hyppigste lidelser følgende:

• Forhøjet blodtryk (23,3 procent)
• Forhøjet kolesterol (14,3 procent)
• Depression (10,0 procent)
• Bronkitis (9,2 procent)
• Astma (7,9 procent)
• Type 2-diabetes (5,3 procent)
• KOL (4,7 procent)
• Slidgigt i knæ (3,9 procent)
• Knogleskørhed (3,5 procent)
• Mavesår (3,5 procent).

Det er mange lidelser, hvor man kan sætte ind med forebyggelse, tidlig indsats og behandling.

Men kroniske sygdomme er ikke kun en udfordring for sundhedsvæsenet. Det er også en udfordring for den enkelte og for resten af samfundet.

For den enkelte kan kronisk sygdom påvirke livskvaliteten negativt. Den kan begrænse vores muligheder og gøre, at vi eksempelvis skal leve med smerter eller ubehag. For samfundet kan kronisk sygdom samtidigt koste dyrt.

Et studie fra 2015 foretaget af Institute of Applies Economics and Health Research og Syddansk Universitet viser, at produktionstabet i samfundet på grund af diabetes er cirka 13,2 milliarder kroner om året. Sundhedsstyrelsen har ligeledes vist i rapporten ‘Sygdomsbyrden i Danmark’ fra 2015, at lænderygsmerter kostede det danske samfund 4,8 milliarder kroner i produktionstab hvert eneste år. Og det er bare produktionstab for to af de 199 kroniske sygdomme, som Aalborg Universitet har identificeret.

Byrden fra de kroniske sygdomme skal ikke ligge hos patienterne alene. Vi har alle et ansvar for, at løfte kronikerne ud af statistikkerne.

Forebyggelse skal ske på flere niveauer

I Danmark skal det være muligt at leve et helt almindeligt liv med en kronisk sygdom. Det er i både den enkeltes, sundhedsvæsenets og samfundets interesse.

Vi ved, at mange kronikere går på arbejde som alle andre, hvis de er velbehandlede. Men vi ved samtidig også, at mennesker med kroniske sygdomme har risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet, hvis de ikke får den hjælp, de har brug for. Med andre ord er omkostningerne store, hvis vi ikke sikrer en ordentlig forebyggelse og behandling.

Men heldigvis er gevinsterne endnu større, hvis vi sætter ind.

Sundhed fylder også mere på danske arbejdspladser. En nylig befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser blandt andet, at der på cirka en tredjedel af alle arbejdspladser er iværksat initiativer til at fremme medarbejdernes fysiske og mentale sundhed. Netop tiltag for den tidlige forebyggelse.

Investering i forebyggelse og en tidlig indsats på mange niveauer, således at kronikeren får den rette behandling tidligt i forløbet, er afgørende. Derfor er det også vigtigt, at der nu sættes ind med national kronikerplan. En handleplan, der giver kronikere flere muligheder og flere rettigheder i patientrejsen, så mødet med sundhedsvæsenet foregår hurtigere og mere gnidningsfrit.

LÆS OGSÅ: Apotekere: Kronikertaskforce skal sætte fokus på overmedicinering

Data skal bruges bedre

Vi skal have bindende kvalitetsstandarder i den kommunale indsats og sætte forpligtende mål for den kommunale forebyggelse. På den måde kan man sætte ind med en tidlig og håndholdt indsats.

Ikke mindst skal vi i gang med at arbejde systematisk med patienternes egne indsamlede data kombineret med eksempelvis data fra almen praksis. For med hjælp fra data og kunstig intelligens kan man sikre endnu tidligere opsporing af risikogrupper.

Og vi skal styrke hjemmemonitorering og de telemedicinske ydelser, således at både patienten og sundhedsvæsenet tidligt kan opspore forværring i en kronisk sygdom og handle på det.

Der er med andre ord nok at tage fat på, når det handler om mennesker med kroniske sygdomme. Og vi skal i gang. For nøglen til sundhedsvæsenets succes ligger hos kronikerne.

debat@altinget.dk