Ældre Sagen: Sundhedsaftale skal sikre strategi for ældre med kroniske sygdomme

For få sengepladser, kortere indlæggelsestid, øget specialisering på hospitalerne og behandling i kommunerne er virkelighed for mange ældre med kroniske sygdomme. Erna er en af dem. Hun indlægges og sygehuset behandler det absolut akutte – men hvad hjælper det, når hun også har slidgigt, forhøjet blodtryk, en ryglidelse og diabetes?

Vi har indrettet vores sundhedsvæsen, så vi i nogle sammenhænge har glemt halvdelen af sundhedsvæsenet, og hvor vi overlader behandlingen af mange ældre til kommunerne. Kommunerne forsøger efter bedste evne at behandle ældre med flere sygdomme, men de har ikke altid kompetencerne. Dette er et farligt eksperiment, når dem, der har behov for behandling, er svækkede og syge ældre.

Men der er virkelig meget livskvalitet og økonomi at hente, hvis vi gør det rigtigt for ældre borgere, der lever med flere kroniske sygdomme.

Løse ender bider sig selv i halen
Vi bliver flere og flere ældre, og flere af os får med alderen ikke bare én, men flere kroniske sygdomme. Men der er ingen, der har overblikket over din medicin, dine bivirkninger og det, der sker mellem dem. Måske har du mistet appetitten på grund af behandling for den ene sygdom, og mangler derfor kræfter til din genoptræning for en anden sygdom.

I en undersøgelse fra Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) om, hvordan ældre, svækkende patienter oplever værdighed i mødet med sundhedsvæsenet, beskriver Berit, der er pårørende til en ældre borger, det således: “Dér skal hun være klokken 10.45. Samme dag skal hun være hér klokken 14.20. Det er svært at nå. Hvis hun er i Gentofte til klokken 12.00, så skal hun retur, men så skal hun være hér klokken 14. Det hænger ikke rigtig sammen.”

I dag har vi et specialiseret sundhedsvæsen, der har fokus på den enkelte sygdom, og hvor man som patient ofte oplever at vende i døren, uden at der er blik for ens mange sygdomme eller blik for ernæring, medicin og mobilitet.

Det er helbredsforhold, som for denne patientgruppe lige netop er så vigtige, og hvor det hele bider sig selv i halen, hvis der ikke bliver fulgt op. Der skal være styr på, hvorfor Erna falder, hvorfor hun er dehydreret eller underernæret, så hun ikke oplever at blive genindlagt flere gange.

LÆS OGSÅ: RKKP: Ny strategi skal give bedre adgang til data om patienters socioøkonomiske forhold

Ny aftale skal sikre helhedsblik
Vi kender alt til manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, og efterhånden er både regioner, kommuner, patienter og pårørende også enige om øget samarbejde, kvalitetsstandarder for kommunerne, mere fælles økonomi, samt at man inddrager patienter og pårørende. Man er i stigende grad enige om at sikre et helhedssyn omkring den enkelte borger.

Men vi mangler en politisk aftale, der leverer en konkret plan for indsatserne. For ældre patienter med flere sygdomme har bestemt ikke brug for at blive kastet ind og ud af hospitalerne. De har brug for, at sygehusene har en forlænget arm ud i det nære sundhedsvæsen.

Fleksible indlæggelser i Silkeborg med en telefonlinje til sygehusafdelingen er et godt eksempel på tæt samarbejde på tværs af kommune og sygehus. Det giver patienterne tryghed, og det burde bredes ud til hele landet.

Mange ældre patienter oplever, at personalet i de kommunale akutfunktioner møder dem som hele mennesker frem for en diagnose. Vi skal derfor have fokus på at få det bedste fra den specialiserede verden og det nære sundhedsvæsen til at sikre en kvalitet, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.

Med de rette kompetencer kan kommunerne tidligt i et forløb være med til at hindre, at sygdom forværres, forebygge underernæring, eller at man mister funktioner. Det kræver basal viden og erfaring, men også adgang til specialiseret viden fra hospitalet, så man kan håndtere tingene i kommunen, inden det bliver nødvendigt med en indlæggelse. Men vi mangler et helhedsblik på ældre patienter med kroniske sygdomme, og det er afgørende at få med i en sundhedsaftale.

debat@altinget.dk