Lif afviser medicin-udspil fra Danske Regioner
DEBAT: Danske Regioners udspil, der skal lægge en dæmper på medicinudgifterne, falder ikke i god jord hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif).
Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen
Onsdag offentliggjorde Danske Regioner deres forslag til medicinpolitik. Selvom indpakningen - i overskrift, indledning og afslutning - tyder på, at kvalitet og sikkerhed er i højsædet, så er dette i bund og grund et sparekatalog.
Indholdsmæssigt er oplægget spækket med "traditionelle" tilkendegivelser og forslag, hvoraf langt de fleste har været spillet på banen tidligere af først Amtsrådsforeningen og siden Danske Regioner. Selvom regionerne anvender pæne formuleringer om værdien af lægemidler i sundhedsvæsenet og ønsket om høj sikkerhed og kvalitet, så er det den underliggende besparelsesdagsorden, der kommer til udtryk i hovedparten af de fremlagte forslag.
Oplægget - eller "visionen", som regionerne selv kalder det - giver indtryk af, at regionerne står i en helt særlig krisesituation, der kræver drastiske tiltag. Imidlertid forholder oplægget sig ikke til den faktiske udgiftsudvikling. Hverken i primærsektoren eller sygehussektoren. Væksten i regionernes udgifter til medicin har siden 2007, hvor Lif indgik prisloftsaftale for tilskudsberettiget medicin med regeringen, været afdæmpet. I perioden 2007 - 2010 har væksten i regionernes nettodriftsudgifter til sundhedsvæsenet været markant højere end væksten i regionernes samlede udgifter til medicin. Medicinudgifterne udhuler altså ikke regionernes budgetter til drift af sundhedsvæsenet.
For så vidt angår den primære sundhedssektor, så lå udgifterne til medicintilskud i både 2008, 2009 og 2010 under de faktiske udgifter i 2007. Der er med andre ord tale om en helt kontrolleret udgiftsudvikling - opnået gennem prisaftalen mellem Lifs medlemmer på den ene side og Indenrigs- og Sundhedsministeriet på den anden side samt patentudløb og en effektiv substitutionsordning.
På sygehusområdet er udgiftsvæksten ligeledes bremset op, efter at den en række år har været relativt høj som følge af en politisk prioritering af bl.a. en bedre kræft- og gigtbehandling. Væksten er højere end den generelle offentlige vækst, men det afspejler alene, at dette er et af velfærdsstatens kerneområder, der forsat udvikles til gavn for borgerne, både når det gælder omfanget af tilbud og kvaliteten heraf. Udgifterne til sygehusmedicin steg kun med 6 procent i 2010.
Oplægget fra Danske Regioner skal uden tvivl ses som en opvarmning til de forestående økonomiforhandlinger med regeringen. Regionerne ved jo godt selv, at de ikke har løst helt grundlæggende udfordringer på sundhedsområdet. Danmark er verdens cancer-hovedstad, og de danske kræftresultater er fortsat langt fra topniveau for nu at citere fra de seneste dages debat. Læg hertil, at regionerne enten ikke kender den økonomiske udvikling og faktorerne bag eller - og det er værre - ikke har styr på økonomien.
Vi tager gerne debatten om den optimale anvendelse af lægemidler i sundhedsvæsenet - men det bør ske på et fagligt velfunderet grundlag. Det grundlag er ikke til stede i Danske Regioners oplæg. Langtfra. Desværre.
